Biotrans ApS
Odense SV

Biotrans søger sælger med drive og talent - vil du vokse med os?

Vil du sælge grønne løsninger, der gør en forskel?

Har du allerede opnået dine første resultater i salg og vil du videre? Hos Biotrans søger vi en sælger med talent, flid og lyst til at gøre en reel forskel. Vi lover ikke nemme salg - men meningsfulde. Og vi står bag dig hele vejen.

Om stillingen

Du bliver en del af et mindre, stærkt team med base i Odense. Du får ansvar for at opsøge nye kunder, følge op på leads og drive salgsprocessen hele vejen til lukning. Kunderne findes typisk i storkøkkener, detailhandel og fødevareindustrien. Du bliver en del af en vækstvirksomhed med bæredygtighed som kerne, hvor du får medansvar, medindflydelse og mulighed for at udvikle dig i takt med dine resultater.

Vi forventer, at du

  • Har 1-3 års salgserfaring og dokumenterede resultater
  • Arbejder struktureret, flittigt og selvstændigt
  • Er god til at opbygge og vedligeholde kunderelationer
  • Er nysgerrig på tekniske løsninger og har gåpåmod
  • Har lyst til at gøre en forskel for både kunder og klima

Vi tilbyder

  • Firmabil, telefon og bærbar pc.
  • Sparring og coaching fra erfarne kollegaer
  • Fast løn efter kvalifikationer og aftale om fair bonusordning
  • Plads til god oplæring og varme emner fra start
  • Frie rammer under ansvar og et godt arbejdsmiljø i hverdagen

Søg

Lyder jobbet som noget for dig? Så send en kort ansøgning og dit CV via linket "Ansøg" eller ring på tlf. 61 61 27 90 for mere information.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.