
Anlægsgartner
Brænder du for grønne områder, biodiversitet og meningsfuldt arbejde? Vi søger en fagligt dygtig og engageret gartner til vores team ved De Fælles Kirkegårde i Aarhus Nordre Provsti. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. september 2025 eller snarest derefter.
Om jobbet
Som kirkegårdsgartner bliver du en vigtig del af vores grønne team, som varetager drift og vedligeholdelse af syv kirkegårde: Skejby, Lisbjerg, Elev, Todbjerg, Mejlby, Ølsted og Trige.
Vi udfører både traditionel pleje af kirkegårdens forskellige grønne områder, kiste- og urnenedsættelser samt omlægningsopgaver - altid med fokus på kvalitet og respekt for det enkelte sted.
Om os
De Fælles Kirkegårde i Aarhus Nordre Provsti er en nyere virksomhed ledet af en kirkegårdsleder og en bestyrelse bestående af repræsentanter fra menighedsrådene i de tilknyttede sogne.
Vi prioriterer bæredygtighed, biodiversitet og den grønne omstilling i vores daglige arbejde og er stolte af vores kirkegårde. Hos os får du engagerede kolleger, godt arbejdsmiljø og mulighed for at bidrage med dine ideer og faglighed.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er faglært anlægsgartner og har erfaring med pleje af kirkegårde
- Har interesse og kompetencer inden for anlæg og udvikling af nye områder og bede
- Er fortrolig med brugen af maskiner såsom hækkeklippere, trimmere og mindre entreprenørmaskiner
- Arbejder selvstændigt med øje for kvalitet
- Har interesse for grøn omstilling og naturbaserede løsninger
- Er en god og hjælpsom kollega, der bidrager til det gode samarbejde
- Er villig til at deltage i arbejdet ved begravelser og urnenedsættelser
- Har kørekort og mulighed for at bruge egen bil til transport mellem kirkegårdene
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO-S samt Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og 3F.
Lønnen følger gældende overenskomst med et basisløntrin på 329.642 kr. (trin 1) eller 339.431 kr. (trin 2) årligt. Der kan forhandles kvalifikationstillæg, og der ydes en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %.
Stillingen er en helårsstilling og omfattet af tre måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest.
Arbejdssted
Du bliver ansat af Bestyrelsen for De Fælles Kirkegårde i Aarhus Nordre Provsti. Dit primære arbejdsområde vil være på Todbjerg, Mejlby og Elev kirkegårde, men du skal være indstillet på at arbejde på alle kirkegårdene.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kirkegårdsleder Ester Wolf Andreasen på tlf. 24 40 25 96.
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.
Ansøgningsfrist: 21. august 2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.