S/I FGU Lolland-Falster

International koordinator og matematiklærer søges til skolen i Nakskov

Har du en passion for Internationalt samarbejde og samtidig lyst til at undervise i matematik? Så har vi den helt rigtige stilling for dig.

Vi har netop opstartet et nyt undervisningstilbud for tosprogede unge og søger derfor en underviser, der kan varetage matematikundervisningen. Samtidig bliver du vores internationale koordinator (Erasmus+), hvor du får ansvar for at planlægge, udvikle og drive skolens internationale samarbejde og elevudvekslingsprojekter. Omtrent 40 % af din stilling vil være dedikeret til Erasmus+ arbejdet.

Om undervisningsdelen

Vores skole i Nakskov har fokus på læring gennem produktion og bevægelse, og du bliver en vigtig medspiller i at understøtte vores elevers faglige, sociale og personlige udvikling. Vi ønsker, at vores sprogelever deltager ligeværdigt i skolens mange aktiviteter f.eks. valgfag, pædagogiske måltider, ekskursioner, spil-eftermiddage, virksomhedsbesøg og projekter.

Om Erasmus+ koordinatorrollen

Som international koordinator bliver du ansvarlig for at:

  • Udvikle og drive internationale projekter og partnerskaber under Erasmus+.
  • Skabe netværk og samarbejde med udenlandske skoler og organisationer.
  • Planlægge, organisere og afvikle studieture og udvekslingsophold for både elever og medarbejdere.
  • Motivere og understøtte elevernes deltagelse i internationale forløb og aktiviteter.
  • Forankre den internationale dimension i skolens pædagogiske praksis.

Vi arbejder på FGU Lolland-Falster med at:

  • Støtte eleverne i deres personlige, sociale og faglige udvikling.
  • Styrke elevernes selvstændighed.
  • Understøtte elevernes evne til at indgå i inkluderende fællesskaber.

Vi søger en underviser, der:

  • Har relevant faglig og/eller pædagogisk baggrund.
  • Møder de unge med positive forventninger, tålmodighed og empati.
  • Er fagligt stærk og engageret i elevernes trivsel og læring.
  • Er glad for at arbejde i et miljø præget af praksisfællesskaber, helhedsorienteret undervisning og tydelige læringsmål.
  • Kan tænke både teori, praksis og produktion ind i undervisningen.
  • Er en dygtig formidler.
  • Har kendskab til eller interesse for internationalt samarbejde og gerne erfaring med Erasmus+.
  • Er struktureret, initiativrig og kan arbejde selvstændigt med deadlines og dokumentation.
  • Kan skabe relationer både lokalt og internationalt og trives i en koordinerende rolle.

Vi tilbyder:

  • En hverdag med tolærerordning på værkstederne som prioritet.
  • En mangfoldig personalegruppe, der arbejder målrettet med at bringe unge videre i uddannelse eller job.
  • En arbejdsplads med fokus på elevernes læring, trivsel og stærke fællesskaber.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling – både som underviser og som international koordinator.
  • Indflydelse på den pædagogiske og didaktiske udvikling af skolen.

Ansøgning og ansøgningsfrist:

Ansøgning og evt. bilag sendes senest søndag den 24. august 2025 via "Ansøg"-knappen.

Yderligere oplysninger:

Kontakt pædagogisk chef Ole K. Larsen, hvis du har spørgsmål:

Ansættelsessamtaler:

Onsdag den 27. august 2025.

Tiltrædelse:

1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.


FGU er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job. FGU består af tre linjer - almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU) samt introducerende undervisning.

Du kan læse mere om FGU Lolland-Falster på www.fgu-lf.dk og FGU-uddannelsen på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse/uddannelsens-opbygning-og-indhold.

Du kan læse mere om de almene fag og de faglige temaer på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/undervisning-og-laeringsmiljoe/laereplaner-og-fagbilag.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.