Astma-Allergi Danmark
Roskilde

Vil du gøre en forskel for 1,5 millioner danskere?

Astma-Allergi Danmark søger en kreativ og skarp journalist med politisk tæft

Hos Astma-Allergi Danmark arbejder vi hver dag for at gøre hverdagen lettere for de 1,5 millioner danskere, der lever med astma og allergi. Vi kombinerer viden, rådgivning og politisk interessevaretagelse for at skabe reel forandring - i pressen, på sociale medier og gennem landsdækkende kampagner.

Nu søger vi en journalist, der kan fortælle de historier, som får folk til at stoppe op, lytte – og handle.

Dit nye job

Som vores nye kollega bliver du en del af et ambitiøst kommunikationsteam, hvor din vigtigste opgave bliver at omsætte komplekse sundhedsfaglige emner til indhold, der rører, engagerer og giver værdi. Du kommer til at:

  • Skrive artikler, pressemeddelelser, ansøgninger og tekster til web og sociale medier
  • Finde og formidle stærke cases, der gør en forskel
  • Pitche og få historier igennem til medieredaktioner
  • Arbejde kreativt med både ord, data, billeder og infografik for at skabe gennemslagskraft

Hvem er du?

Du er en passioneret fortæller, som skriver, så det kan mærkes – helt ned i lilletåen. Du kan skabe levende og nærværende journalistik, der både informerer og inspirerer.

Derudover har du:

  • En relevant uddannelse (journalist, cand.comm., cand.public. eller lignende)
  • Minimum et par års erfaring med journalistisk arbejde
  • En skarp pen og flair for at formidle på tværs af platforme
  • Styr på at researche, finde cases og interviewe kilder
  • Evnen til at arbejde undersøgende med data og aktindsigter
  • Forståelse for det politiske landskab og mediernes dynamikker

Og så er du en engageret holdspiller, der trives med at samarbejde – både internt med kolleger og eksternt med samarbejdspartnere.

Derfor skal du søge

Hos os bliver du en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok. Du vil få en central rolle i foreningen, masser af ansvar og mulighed for at sætte dit præg på den offentlige debat – til gavn for mennesker med astma og allergi.

Sådan søger du

Send din motiverede ansøgning og CV senest den 20. august kl. 23.00.
Vi afholder samtaler i uge 35. Samtalerne kan indebære et testforløb.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Andreas Westergaardaw@astma-allergi.dk.


Om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, der tilbyder rådgivning til alle borgere, driver og formidler Dagens Pollental, støtter forskning, underviser og hjælper forbrugere gennem allergimærket Asthma Allergy Nordic.

Læs mere på www.astma-allergi.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.