
Pædagog på 37 timer om ugen søges pr. 1. oktober 2025
Pedersborg børnehus er en integreret privat daginstitution. Den kommende pædagog ansættes til hele børnehuset, men bliver i første omgang placeret blandt de mindste børn 0-2 år. Vi har 2 vuggestuer af 10 børn, en småbørnsgruppe i alderen ca. 2-4 år (højst 20 enheder) samt 2 børnehavestuer af 20 børn. Huset har meget rummelige rammer både inde og ude. Vi har ekstraordinært mange muligheder for aktiviteter i vores gymnastiksal og andre ledige rum. Herudover benytter vi ofte nærområdet til ture m.m.
Vores fokusområder er: relationsorienteret pædagogik, læringsmiljøer der bl.a. lægger op til sprogudvikling samt leg og læring. I centrum er naturligvis børnenes socialisering fordi al læring bygger på en god trivsel.
Vi vægter et omsorgsfuldt og ligeværdigt miljø med plads til forskelligheder.
Vi søger en pædagog der:
- Brænder for rutinepædagogik og ser muligheder i dette.
- Har en naturlig interesse for vores fokusområder.
- Er god til at reflektere over egen praksis, er opsøgende og i evig udvikling.
- Er god til at følge op på børnesager, have møder med forældre, udarbejde dagsordner og referater m.m.
- Er god til IT på brugerniveau.
- Børneattest og offentlig straffeattest indhentes.
Ansøgningsfristen er søndag d. 24. august 2025. Ansættelsessamtaler afholdes d. 26 og 27 august. Hvis man ønsker at besøge institutionen, kan der skrives til leder@pedersborgbornehus.dk og vores leder Reno vil kontakte dig og lave en aftale.
Se evt. mere om institutionen på: www.pedersborgbornehus.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.