
Ledende graver for Spentrup, Gassum og Asferg kirker
En fuldtidsstilling som ledende graver med kirketjeneste ønskes besat den 1. oktober 2025
Følgende opgaver skal varetages i og omkring Spentrup Kirke:
- Være ansvarlig for kirkegårdens daglige drift og vedligeholdelse
- Være ansvarlig for renholdelse af kirken, sognegården, kirkegården og kirkens øvrige arealer herunder præstegårdshaven
- Betjene og vedligeholde kirkegårdens maskiner
- Kontakt til håndværkere efter aftale med kirkeværge
- Kontakt til brugere af kirken, leverandører og samarbejdspartnere
- Kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger
Følgende koordinerende opgaver skal varetages for alle tre kirker/kirkegårde:
- Ansvarlig for kirkernes administration, herunder brug af Brandsoft
- Opdatering af gravstedsbreve, legater samt udskrivning af fakturaer
- Være ansvarlig for kirkernes tidsregistreringssystem ”TID”
- Være ansvarlig for koordinering af graverpersonalets ferier og friweekender
- Være ansvarlig for koordinering af gravernes kirketjenester
- I samarbejde med de øvrige gravere er opgaven at koordinere teamets fordeling af arbejdsopgaver som kan løses på tværs – f.eks. dagligt vedligehold, beplantning, hækklipning, grandækning m.v.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet graver eller lignende og har erfaring med pleje og vedligeholdelse af grønne områder
- Har et godt overblik og er god til at prioritere og planlægge
- Har kendskab til IT og administrationsopgaver
- Har gode leder- og samarbejdsevner samt er fleksibel og pligtopfyldende
- Møder mennesker med respekt og empati
- Har kørekort til bil
Vi tilbyder:
- Stor grad af selvstændighed og ansvar
- En fleksibel og rummelig arbejdsplads
- Gode kollegaer og tæt samarbejde med menighedsråd og kirkens ansatte
- Mulighed for faglig udvikling og kurser
Ansættelse sker ved Spentrup, Gassum og Asfergs menighedsråd, Stationsvej 45, 8981 Spentrup.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
For ansøgere uden gartnerisk uddannelse er stillingen indplaceret i løngruppe 1.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.733,38 kr. – 408.292,55 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.388,23 kr. (nutidskroner).
For ansøgere med gartnerisk uddannelse er stillingen indplaceret i løngruppe 2.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 kr. – 424.453,49 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.388,23 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkeværge Aksel Muurmann Henriksen telefonnummer 2343 3129/mail 8155akh@km.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til kontaktperson Sonja Augusta Meng på mail 8155fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 1. september 2025.
Ansættelsessamtaler efter nærmere aftale.