
Salgskoordinator med drive og overblik
Vil du spille en nøglerolle i en virksomhed i vækst, hvor der er fart på – og hvor vi hellere handler end holder møder? Er du typen, der selv finder løsninger, bevarer overblikket og trives med at få mange bolde i mål? Så har vi et job til dig i Vipperød.
Jobbet
Du bliver bindeled mellem kunder, direktør, lager, indkøb og leverandører – og får en hverdag med både struktur og kaos. Dine beslutninger får direkte betydning for forretningen, og du får stor frihed og ansvar.
Dine opgaver
- Ordrebehandling via EDI og Business Central 365
- Koordinering af leverancer og FOB-produktioner fra Østen
- Vareoprettelser, kædedialog og vareindmeldelser
- Indberetning af emballage, produktansvar, CSR mv.
- Fakturering, kreditering og lettere bogholderi
- Ad hoc-opgaver og support til direktør
Din profil
Du har erfaring fra en salgs- eller driftsrolle, og du elsker at få tingene til at fungere. Du er skarp på IT og vant til at arbejde selvstændigt.
Vi forestiller os, at du:
- Er vant til tempo og kompleksitet
- Er struktureret uden at være firkantet
- Kender detailhandel og måske produktion i Østen
- Taler med både kædekontorer og fragtmænd uden at blinke
- Bruger Excel, Business Central og gerne Power BI/ChatGPT
Vi tilbyder
En hverdag, hvor du gør en forskel. Kort fra idé til handling, høj grad af frihed – og mulighed for hjemmearbejde. Du bliver en nøgleperson i en lille, ambitiøs virksomhed med stærke brands og store planer.
Opstart: Snarest – senest 1. oktober.
Ansøgning: Sendes hurtigst muligt – vi indkalder løbende.
KAMretail A/S udvikler, producerer og distribuerer egne og private label-produkter til detailkæder i hele Europa. Vi har base i Vipperød og hjertet med i alt, hvad vi laver. Du kan læse mere på www.kamretail.dk.
KAMretail A/S ejer blandt andet rengøringsmærket Rens-let.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.