
Er du uddannet inden for det sociale eller sundhedsfaglige felt? Vi søger ny kollega
Vil du gøre en forskel for unge mennesker og være en del af et nærværende og meningsfuldt fællesskab – og drømmer du om et arbejde med hjerterum, faglighed og udvikling i centrum? Så er du måske vores nye kollega på Bostedet AKTIV.
Hos os handler det om mennesker – ikke bare opgaver
På Bostedet AKTIV brænder vi for at skabe en hverdag, hvor unge voksne med funktionsnedsættelser føler sig trygge, set og anerkendte. Vi er et lille, privat botilbud beliggende på naturskønne Slettebjerggård nær Hundested, hvor vi tilbyder midlertidige (§ 107) og længerevarende (§ 108) ophold for borgere i alderen 18-40 år.
Vores beboere lever med udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelser og medfødt hjerneskade – og vores vigtigste opgave er at støtte dem i at mestre livet bedst muligt med udgangspunkt i deres ønsker og potentiale. Vi tror på, at relationer er nøglen til udvikling, og vi arbejder hver dag for at skabe et miljø præget af tillid, forudsigelighed og livsglæde.
Om stillingen:
Vi søger en ny kollega med en sundheds- eller socialfaglig uddannelse (fx pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller psykomotorisk terapeut). Du bliver primær kontaktperson for en beboer og får en central rolle i både den pædagogiske, praktiske og relationelle indsats.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Skabe og fastholde trygge, tillidsfulde relationer
- Udarbejde og følge op på individuelle udviklingsplaner i samarbejde med beboeren, pårørende og sagsbehandler
- Være en aktiv del af hverdagslivet – både i hjemmet og i aktiviteter udenfor
- Bidrage til struktur og overskuelighed i hverdagen
- Deltage i dokumentation, faglig sparring og interne møder
Vi søger dig, der:
- Har en relevant faglig baggrund som pædagog, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut eller en tilsvarende uddannelse
- Har erfaring med eller interesse i at arbejde med målgruppen
- Er empatisk, rolig og kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer
- Er fagligt reflekterende og har lyst til at bidrage aktivt til vores fælles praksis
- Trives med døgnvagter og den fleksibilitet det indebærer
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med Sensum dokumentationsprogram, men det er ikke et krav
- Det er et krav, at du er et kørekort
Vi tilbyder:
- En meningsfuld og nærværende hverdag i smukke og rolige omgivelser
- Et arbejdsfællesskab med høj faglighed og stærke værdier
- En arbejdsplads med fokus på trivsel for både beboere og medarbejdere
- Mulighed for faglig udvikling gennem uddannelse, supervision og kurser samt tæt kollegial sparring
Stillingerne er på 37 timer med skiftende arbejdstider og weekendarbejde.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV herinde eller til leder@bostedet-aktiv.dk. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så kontakt os hurtigst muligt. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Har du spørgsmål, eller vil du bare gerne høre lidt mere, er du hjertelig velkommen til at kontakte tilbudschef Adriana Altay på mail: leder@bostedet-aktiv.dk eller telefon: 29 37 71 74. Du kan også læse mere om os og vores værdier på www.bostedet-aktiv.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.