H. P. Therkelsen A/S
Støvring

Speditørelev med fokus på transporter til Spanien/Portugal

Vores speditørelever er løsningsorienterede og kan se muligheder hos transport- og logistikvirksomheden H. P. Therkelsen A/S

Vil du lære alt om dokumenter, transport, handling af temperaturfølsomme produkter på køl og frost til og fra Spanien og Portugal? Så er du garanteret lige dén speditørelev, som vi leder efter hos H. P. Therkelsen i Støvring.

En speditør fungerer som bindeled mellem leverandøren og slutbrugeren. Det er en vigtig funktion – og hos H. P. Therkelsen klæder vi dig på til arbejdet gennem en struktureret uddannelsesplan.

Du får ansvar fra dag ét, og du kommer til at arbejde med alle opgaver fra booking, disponering, kontakt til vognmænd og partnere og opfølgning på forsendelsen sammen med kunden. Hver dag er forskellig – det er aldrig kedeligt!

I HPT får man meget frihed under ansvar. Man får stort ansvar for at få løst sine opgaver, og man har forskellige bolde i luften hele tiden. Det er et sted, hvor du bliver udfordret på forskellige områder, men hvor der samtidig er gode folk til at hjælpe dig.

- Vores kollega Mads Ottesen, udlært speditør hos HPT

Speditøruddannelsen

Speditørelevuddannelsen er en 2-årig kontoruddannelse med speciale. Uddannelsen veksler mellem undervisning på Handelsskolen og arbejde i H. P. Therkelsen. Der er skoleforløb i 7 - 9 uger på Aarhus Business College.

Dine forudsætninger

  • Bestået HHX eller EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller
  • HTX, STX, eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen

Forventninger til dig

  • Du er positiv, forudseende og handler proaktivt
  • Du er struktureret i dit arbejde og er god til IT på brugerniveau
  • Du kan lide en afvekslende hverdag og have mange bolde i luften
  • Du er ”købmand” og kan lide at finde den bedste løsning med kunder og kolleger
  • Du er smilende, udadvendt og elsker at tale med kunder
  • Du taler dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du taler spansk og portugisisk

Vi tilbyder

  • En stærk oplæringsplan, hvor du lærer hele virksomheden at kende
  • Konstruktiv feedback på dine opgaver i hverdagen fra leder og kolleger
  • Indflydelse og frihed under ansvar i en forretning i konstant udvikling og som investerer i den nyeste IT og digitalisering
  • En plads i ”familien”, hvor vi lægger vægt på stærke værdier, høj kundeservice/-loyalitet og høj medarbejdertrivsel og Work Life balance
  • Mulighed for karriere i H. P. Therkelsen efter din elevtid

Det praktiske

Arbejdsstedet er H.P. Therkelsen A/S, Business Park Nord, Østre Allé 6, 9530 Støvring. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Tiltrædelse hurtigst muligt og samtaler afholdes løbende.

Send din motiverede ansøgning, dit CV og seneste eksamenskarakterer via linket "Ansøg" – vælg herefter stillingen Sepditørelev. Har du spørgsmål så kontakt driftschef Flemming Radoor på tlf. 7367 5200 / mail: fra@hpt.dk eller HR chef Jan Sørensen på tlf. 7367 5172 / mail: jsr@hpt.dk.


Om H. P. Therkelsen A/S

H. P. Therkelsen er en dynamisk 100+ årig familieledet virksomhed, der primært beskæftiger sig med transport og lagerlogistik indenfor temperatur-sensitive produkt-grupper. Vores fokus er på et højt serviceniveau overfor kunderne samt et spændende og behageligt arbejdsmiljø for vores mere end 290 medarbejdere.

Læs mere og ansøg her: www.hpt.dk.