
Controller / Økonomiansvarlig
Har du god forretningsforståelse, og brænder du for driftsøkonomi og optimering? Så kan det være dig, vi leder efter.
Vi søger en skarp og engageret Controller/Økonomiansvarlig, der kan tage ansvar for økonomifunktionen og samtidig bidrage aktivt til at udvikle forretningen gennem data, digitalisering og indsigt.
Om rollen
Som Controller/Økonomiansvarlig bliver du en nøgleperson i virksomhedens videre vækst. Du vil både have ansvar for den daglige økonomistyring og for at omsætte tal til viden, der understøtter strategiske beslutninger. Du kommer til at arbejde bredt på tværs af organisationen, og du får en rolle tæt på ledelsen, hvor du vil deltage i bestyrelsesmøder med en aktiv bestyrelse.
Dine hovedansvarsområder:
- Ansvar for økonomifunktionen og HR, herunder sikre nødvendige politikker, kontrakter mv.
- Ansvar for IT, herunder fokus på digitalisering og videreudvikling af processer og sikring af datakvalitet. Kendskab til Business Central er en fordel
- Ansvar for regnskab, måneds- og årsafslutning
- Udarbejdelse af budgetter, forecast og månedsrapportering
- Løbende analyser af performance, nøgletal og afvigelser, herunder fokus på optimering af likviditet og arbejdskapital
- Kommunikation med eksterne samarbejdspartnere, herunder revisorer, bankrådgivere osv.
Din profil
Vi søger en profil med interesse for at løse økonomiopgaver i bredden. Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelsesbaggrund (f.eks. cand.merc., HD eller tilsvarende) og nogle års erfaring fra en lignende stilling. Din indstilling og praktiske erfaring vægtes højere end din teoretiske baggrund.
- Du er forretningsorienteret
- Du er nysgerrig på at omsætte data til indsigt og handlemuligheder
- Du ser potentiale i digitalisering og har flair for systemer og automatisering
- Du kommunikerer klart og kan skabe tillid på tværs af en flad og uformel organisation
- Erfaring fra en produktionsvirksomhed vil være en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
- En central og vigtig rolle i en ambitiøs virksomhed med korte beslutningsveje og et uformelt miljø
- Tæt samarbejde med ledelsen og mulighed for at præge retningen
- Et miljø hvor digitalisering og forretningsudvikling går hånd i hånd
- En attraktiv lønpakke inkl. pension, sundhedsforsikring mv.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV til CEO Jesper Madsen hurtigst muligt på jsm@baron-mixer.com. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Madsen på mobil 4099 0060.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Baron Danmark A/S
Baron udvikler, producerer og sælger produkter til kunder indenfor bygge- og anlægsbranchen over det meste af verden. Produktprogrammet, som består af bl.a. tvangsblandere, transportbånd og andet håndteringsudstyr, er kendetegnet ved høj kvalitet og funktionalitet med fokus på høje standarder for arbejdssikkerhed og ergonomi.
Digitalt salg og markedsføring gennemsyrer virksomheden og der arbejdes løbende på at forbedre konkurrencekraften via digitale løsninger.
Baron har base i Fredericia og består af 16 dedikerede medarbejdere.