Zeppelin Rental Danmark A/S
Viby

Elektriker søges til Zeppelin Rental Danmark – vil du med på holdet?

Trives du med selvstændige opgaver og egen servicebil, hvor dagene ikke er ens? Så har vi måske jobbet til dig!

Du får ca. 150 søde, sjove kolleger, gode løn- og arbejdsforhold, herunder pensionsordning, sundhedssikring, tandforsikring og masser af sociale aktiviteter.

Du kommer til at indgå i et team med nogle af branchens bedste produktspecialister inden for byggestrøm. I et introforløb vil du få den nødvendige oplæring og viden om både vores byggestrømsprodukter og vores kunder, så du kommer godt fra start.

Opgaverne vil primært være i Storkøbenhavn eller i den øvrige del af Sjælland alt efter din adresse.

Dine primære opgaver

  • Montering og drift af byggestrøm og belysning
  • Montering og demontering af byggestrøm, opvarmning, generatorer samt udendørs og indendørs orienteringslys primært på byggepladser, men også i mindre grad på events (markeder, festivaler o.l.)
  • El-tilslutning af skure og pavilloner samt data-netværk
  • Fejlfinding på elektriske installationer i moduler/skure
  • Reparation af tavler og kabler på vores værksted i Viby Sj.

Din profil

  • Er uddannet elektriker eller har anden relevant el-teknisk baggrund
  • Erfaren i fejlfinding
  • Arbejder selvstændigt såvel som i teams
  • Har ordens- og kvalitetssans i opgaveløsningen
  • Er serviceorienteret, mødestabil og ansvarsbevidst
  • Har kørekort B og gerne BE
  • Gerne KMO Certifikat (varmepumpe montage/fejlfinding)
  • Har mod på at udføre opgaver, der ligger uden for faget

Ansøgning

Send en kortfattet ansøgning og dit CV via linket hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores el-installatør Shafi Doost på telefon 3018 9093 eller Afdelingsleder Jan Frandsen på telefon 2522 5514.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.