
Konsultationssygeplejerske søges til almen praksis i Indre By
Vil du være en del af et engageret og velfungerende team i hjertet af København?
Vi søger en dygtig konsultationssygeplejerske til vores almen praksis i Indre By til en fast stilling helst på fuld tid (37 timer/uge) med start snarest muligt eller efter aftale.
Om os
Vi er en moderne og velorganiseret lægeklinik med 4 faste læger, en farmakonom, to sygeplejersker, som begge snart går på pension, en SOSU og et hold velfungerende stud.med.’ere. Vi har en stor og alsidig patientgruppe med mange børnefamilier. Vores tilgang er præget af høj faglighed, samarbejde og nærvær i mødet med patienterne. Vi kører med “Tid Samme Dag”, som vi er meget glade for.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Selvstændige sygeplejekonsultationer (fx sårpleje, blodprøvetagning, urinundersøgelser, blodtryk, EKG, Smear, simple infektioner, vaccinationer, svangreundersøgelser m.m.)
- Kontrol af patienter med kroniske sygdomme i samarbejde med en team-læge (KOL, diabetes, hypertension, osteoporose og myxødem)
- Administrative opgaver (fx. bestilling af varer og medicin samt kvalitetssikring)
Vi søger en sygeplejerske, der
- Har erfaring fra almen praksis eller anden relevant klinisk erfaring
- Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsfuldt
- Er fleksibel og trives i en alsidig og ofte travl hverdag
- Har gode kommunikationsevner og en imødekommende tilgang til både patienter og kolleger
Vi tilbyder
- En spændende og varieret arbejdsdag med stort fagligt ansvar
- Gode kolleger og en uformel, positiv arbejdskultur og sociale arrangementer
- Tæt samarbejde med læger og øvrigt personale
- Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst
- Grundig oplæring af vores dygtige sygeplejerske som skal på pension.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via QuickApply-knappen "Ansøg". Vi holder samtaler løbende første gang d. 13/8-25, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lægehuset Nørre Farimagsgade 33
Hjemmeside: 33137086.dk
Telefon: 3313 7086
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.