
Kirketjener og sognevært til Silkeborg sogn, ansættelse pr. 1.10.2025
Ønsker du at være del af et kirkeligt fællesskab og et godt medarbejderteam i en aktiv og mangfoldig bykirke? Er du imødekommende og god til at indgå i samarbejde med både kolleger og frivillige, så se her:
Stillingen er på 32 timer/uge i gennemsnit med mulighed for at øge det til en 37 timer ved også at varetage ugentlig hovedrengøring.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads hvor menighedsrådet vægter trivslen højt
- Gode kolleger, der vil hinanden og den fælles opgave
- Et godt og tillidsfuldt samarbejdsmiljø
- Et ansvarsfuldt og selvstændigt arbejdsområde
- Teamsamarbejde med den anden kirketjener, øvrigt personale samt de mange frivillige ved Silkeborg kirke
Opgaverne for kirketjeneren og sogneværten består bl.a. i
- Varetage praktiske opgaver i forbindelse med kirkelige handlinger, gudstjenester, koncerter mm., samt at tage imod menighed og gæster ved indgangen og vise dem til rette.
- Kirketjeneste hver 2. eller 3. weekend samt ligelig fordeling af helligdage med den anden kirketjener
- Varetage den daglige rengøring i kirke og sognelokaler.
- Praktiske opgaver i forbindelse med møder og arrangementer, herunder opstilling af borde og stole
- Ansvar for indkøb og forplejning til møder, koncerter og arrangementer
- Indkøb og kontakt til leverandører i koordinering med andre kolleger
- Tilsyn med installationer m.v. i samarbejde med kirkeværge
- Planlægge og koordinere de frivilliges arbejdsopgaver i Silkeborg kirke, herunder stå for halvårlige planlægningsmøder med de frivillige
- Skabe et godt miljø for de frivillige
Vi forventer, at du:
- Har forståelse for at arbejde i en kirke og møder mennesker på en empatisk og positiv måde i alle livets faser
- Evner at koordinere og lede et team af frivillige, kan strukturere dit arbejde og træffe selvstændige beslutninger
- Er fleksibel og løsningsorienteret, kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med dine kolleger og har en personlighed, hvor du er god til at bevare ro og overblik
- Fysisk er i stand til at varetage rengøring og trives med praktiske opgaver
- Er indstillet på at arbejde i weekender, ved højtider samt af og til om aftenen
Om os:
Silkeborg kirke er en aktiv og mangfoldig bykirke. Udover de velbesøgte gudstjenester danner kirken ramme om et rigt kirke- og musikliv drevet af såvel ansatte som en stor gruppe frivillige. Kirken ligger centralt på Torvet i Silkeborg. Den besøges hver dag af mange mennesker, der ønsker en stille stund eller at nyde kirkerummet. I tilknytning til kirken ligger vores sognelokaler og kontorer.
I medarbejdergruppen lægger vi vægt på en god og ærlig dialog. Der hersker et godt samvær i pauserne, hvor vi både kan grine sammen, dele svære ting og tale om tro og eksistens.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker ved Silkeborg Menighedsråd, Torvet 10C, 8600 Silkeborg.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439 – 395.962 kr. Hertil lægges et OK tillæg på årligt 1.356 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.184 kr. Alle beløb er oplyst i nutidskroner pr. år for 37 t/uge. Lønnen kvoteres i overensstemmelse med ansættelsesgraden.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Hvis du ikke allerede har kirketjeneruddannelsen, skal du gennemføre den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Der vil være tre måneders prøvetid og der bliver indhentet referencer og børneattest forud for ansættelse.
Kontaktinformation og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Kirsten Vase, formand i Menighedsrådet på tlf.nr.: 2184 4899 eller
Lilly Pedersen, kontaktperson i Menighedsrådet på tlf.nr.: 2680 5608 (bedst efter kl. 16).
Ansøgning
Ansøgningen med relevante bilag sendes via QuickApply-knappen "Ansøg".
senest d. 22. august kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 27. august 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.