
Konsulent til spændende projektstilling
Brænder du for at arbejde med facilitering og undervisning og supervision. Har du viden Low arousal, Demens og Neuropædagogik, så har vi lige nu en spændende toårig projektstilling.
I Velfærdsforvaltningen ønsker vi en førerposition inden for Velfærd. Det kan vi kun gøre ved at investere i den vigtigste ressource vi har – nemlig medarbejderne. Derfor har vi i Velfærdsforvaltningen vores eget Kompetencecenter, som bl.a. arbejder med praksisnær kompetenceudvikling i forhold til medarbejdere fra fagområderne Senior, Handicap og Social/psykiatri.
Om jobbet
Vi søger en konsulent, der brænder for at arbejde med kompetenceudvikling i forhold til medarbejderne i Vejle Kommunes tilbud på Velfærdsområdet.
Stillingen er en toårig projektstilling på 32 timer, der tager udgangspunkt i Seniorområdet og samtidig er det vigtigt, at du kan sætte dine kompetencer i spil i et tværgående perspektiv og være med til at understøtte og udvikle Velfærdsområdet sammen med dine kollegaer og leder.
En stor del af stillingen vil være forbundet med et kompetenceudviklingsprojekt, hvor alle vores plejecentre bliver en del af et kompetenceudviklingsforløb, hvor omdrejningspunkterne er Low arousal, Demens og Neuropædagogik. Det er derfor afgørende, at du har uddannelse, viden og undervisningserfaring indenfor de tre vidensområder.
Udover projektet forventer vi også, at dine kompetencer og viden kommer i spil på det specialiserede voksenområde.
Du har fagligheden i orden og kan omsætte den nyeste viden inden for feltet til brugbar viden for medarbejdere/ledere i praksis. Det skal du være med til bl.a. gennem skræddersyede forløb til de enkelte plejecentre, supervisioner, facilitering og praksisnær undervisning.
Din bagage
Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller psykologisk uddannelse med relevant efteruddannelse. Du har viden om og erfaring med arbejdet i forhold til Seniorområdet og Voksenområdet.
Solid viden i forhold til Low arousal, Demens og Neuropædagogik. Det er en fordel, at du også har viden om LA2/LA2U – og psykiske diagnoser.
Du er bevidst om, at faglighed og samarbejde går hånd i hånd, og du er derfor i stand til også at kunne arbejde med det fokus for øje.
Du er erfaren i forhold til at arbejde med supervision, undervisning og facilitering.
I de personlige kompetencer vægtes, at du både er i stand til at arbejde selvstændigt og samtidig også møder medarbejderne i øjenhøjde. Du er bevidst om din egen faglighed, samtidig med, at du både kan lade dig udfordre og kan udfordre andres praksis. Du kan håndtere et arbejdsfelt med mange perspektiver og opgaver. Du tager ansvar og er god til at planlægge dine opgaver og din arbejdstid, samtidig med at du er fleksibel.
Du bliver en del af os
Kompetencecenter Velfærd er Velfærdsforvaltningens tværgående Kompetencecenter. Vi understøtter fagområderne Senior, Handicap og Social/psykiatri i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere. Vi arbejder praksisrettet med et strategisk og tværgående perspektiv i forhold til kompetenceudvikling.
Vi tilbyder dig
- At være med i et fagligt team, der understøtter en professionel, kvalificeret og effektiv opgaveløsning inden for velfærdsområdet.
- At være med til at generere ny viden og videreudvikle socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer.
- En alsidig og spændende hverdag med afvekslende og indholdsrige opgaver med mulighed for at sætte sit eget aftryk.
- Gode udviklingsmuligheder.
- Mulighed for at være med til at planlægge eget arbejde.
- Ansættelse på en attraktiv arbejdsplads blandt engagerede og dygtige samarbejdspartnere, kollegaer og ledere, som værdsætter psykologisk tryghed, vidensdeling og engagement i hinandens arbejde.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en toårig projektstilling som Konsulent, på 32 timer og vi forventer, at du kan starte den 1. oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Lokal Løndannelse.
Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Leder for Kompetencecenter Velfærd, Marianne Hyltoft marhy@vejle.dk eller 51141541 (kan kontaktes fra den 4. august).
Du kan se mere om Kompetencecenter Velfærd i videoen Kompetencecenter Velfærd - Vejle Kommune.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 14. august og vi forventer at holde samtaler den 21. august.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.