
Souschef og instruktør til et helt specielt træningscenter
Forestil dig et træningscenter, der både er et socialt samlingspunkt og stedet, hvor du kan have store træningsambitioner.
Hos os får du:
- frit spil til at sammensætte de træningshold, du brænder for at instruere
- en 30-timers stilling
- fast månedsløn, der (tør vi godt sige) er bedre end den, du får nu – og 11 % betalt pension
Vi er mere end bare et træningscenter
Vi er også et socialt samlingspunkt. Som en del af Karlslunde Idrætsforening samler vi nemlig idrætten under ét tag for at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.
I træningscenteret får du 30 kolleger, der er dedikerede til at give vores 1.300 medlemmer gode træningsoplevelser. Vi tilbyder det hele lige fra ryghold, yoga og indoor biking til kombihold og CrossKIF.
Der er en helt særlig stemning mellem os og medlemmerne. Og lige så seriøse vi er med vores træning, lige så rar er atmosfæren her.
Skab motiverende rammer og sveddryppende træningshold
Sammen med vores centerleder Majken står du for den daglige drift, samtidig med at du har dine egne hold. Her skaber du motiverende rammer for medlemmerne, når du udvikler og implementerer nye koncepter i træningen, så den favner bredt.
Herudover kommer du også til at:
- løse en række administrative opgaver som fx receptionsarbejde, vagtplanlægning, lønkørsel, m.m.
- lave opslag til vores Facebook og Instagram
- deltage i daglig rengøring af maskiner – så centeret fremstår rent og pænt
- have personaleansvaret, når Majken holder fri
Du arbejder både om dagen og aftenen – men efter en ensartet vagtplan. Og så har du vagt 1 dag hver 2. weekend. Desuden må du gerne undervise som personlig træner uden for arbejdstid. Og vi skal ikke have et cut af din løn.
Der er nærmest ingen grænser for, hvordan du kan undervise. Vi har fede udendørsfaciliteter, og stranden er rundt om hjørnet. Så hvis du vil lave pop up-hold i vandkanten, slår du dig bare løs.
Der er 1 ting, du aldrig går på kompromis med
Og det er kvaliteten i din undervisning. For du ved, at der ikke er nogen smutvej, når det gælder træning. Samtidig favner du folks forskellighed og er optaget af at gøre dem trygge i deres træning – så de har lyst til at komme igen og igen.
Ellers tænker vi, at du:
- enten er uddannet fitnessinstruktør…
- ...eller har lang erfaring som instruktør eller personlig træner
- bestemt ikke er typen, der venter på at blive sat i gang
- måske har en drøm om at drive centeret en dag…
Klar til at løfte opgaven?
Så klik på linket og søg jobbet – gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i teamet.
Har du spørgsmål til jobbet? Tag endelig fat i centerleder Majken Bülow på 4615 2299.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 6. august 2025. Der vil løbende blive indkaldt til samtale, så vent endelig ikke med at søge. Vi skal indledningsvis kun bruge dit CV.
Ansøgninger skal sendes via ”Ansøg”-knappen. Så har vi alt samlet ét sted – på forhånd tak.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen? Kontakt rekrutteringskonsulent Jens Wang på 7245 9074.
Vi kan ikke vente med at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.