Klingenberg A/S
Jobindex søger for Klingenberg A/S

Projektleder – styr jord-, kloak- og betonprojekter på Sjælland

Vil du være en del af en entreprenørvirksomhed i vækst, hvor du kommer helt tæt på beslutningerne, og hvor din erfaring bliver set og din udvikling taget alvorligt?

Træd ind i en organisation, hvor dine kolleger også er dine sparringspartnere – både fagligt og socialt.

Hos os får du:

  • ansvar, stor tillid og frihed i jobbet til at løse opgaverne på din måde - hvis både medarbejdere og kunder er tilfredse
  • godt kollegaskab, hvor mange bliver her længe netop på grund af det sociale miljø, samt gode udviklingsmuligheder.
  • muligheden for selv at planlægge , om du starter dagen hjemmefra, fra byggepladsen eller møder ind på kontoret i Karlslunde – afhængigt af hvad projektet kræver.

En del af et fagligt fællesskab – hvor samarbejde og sparring går hånd i hånd

I Klingenbergs projektlederteam bliver du en del af et team på 10-12 kolleger, der arbejder tæt sammen om at løfte komplekse anlægsprojekter. Du kommer til at sidde i et åbent kontorlandskab i Karlslunde sammen med seks andre projektledere, og du vil hurtigt opdage, at det her ikke kun handler om projekter – men også om mennesker.

Vi kender nemlig hinanden godt – både professionelt og privat. Der er masser af grin, masser af sparring og en hverdag, hvor man har lyst til at hjælpe hinanden. For vi har skabt et miljø, hvor alle bidrager med idéer, erfaring og holdninger.

Du styrer projekterne – fra første spadestik til sidste møde med bygherren

Som projektleder hos Klingenberg bliver du bindeleddet mellem kontor og byggeplads. Du tager ansvaret for egne projekter – typisk 1-4 ad gangen – og følger dem tæt hele vejen fra planlægning til aflevering. Dine dage er selvstændige, og du tilrettelægger selv, hvorfra du starter: enten fra kontoret i Karlslunde eller direkte ude på byggepladsen. Du får frihed til at løse opgaverne på din måde – så længe kvaliteten og samarbejdet er i top.

Du får derfor en bred palette af arbejdsopgaver, når du:

  • leder anlægsprojekter inden for jord, kloak og beton på hele Sjælland
  • sikrer fremdrift, økonomi og kvalitet fra start til slut
  • koordinerer samarbejdet mellem bygherre, rådgivere, underentreprenører og egne folk
  • tager ansvar for sikkerhed, møder og kvalitetssikring på byggepladsen
  • udarbejder og følger op på tidsplaner og aftaler – også ved ekstraarbejder.

Du har erfaring med jord og kloak – og blik for det forretningsmæssige

Vi leder efter en projektleder, der har solid erfaring fra anlægsbranchen og kan tage ansvar for egne projekter fra dag ét. Du trives med at skabe overblik, finde løsninger og få både mennesker og processer til at spille.

  • Du har solid erfaring fra en lignende rolle – gerne med fokus på jord- og kloak-arbejde
  • Du kan være ingeniør, konstruktør, kloakmester eller erfaren projektleder – uddannelsesbaggrund er ikke afgørende
  • Du har kørekort og taler flydende dansk – engelsk er også nødvendigt
  • Du har stærk forretningsforståelse og trives med ansvar for budgetter og kontrakter
  • Kendskab til AB18 og SIGMA er en fordel – men ikke et krav

Har vi skabt en interesse, du gerne vil bygge videre på?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sarah Baagø-Tantholdt på 7245 9658 eller på mail saju@jobindex.dk.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 21. august. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline - det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.