
Er du en mekaniker med hænderne skruet rigtigt på? Så har vi jobbet til dig
Hos Nordic Crane leder vi lige nu efter en mekaniker, der vil være med til at sikre, at vores kranflåde altid er klar til opgaven – sikkert, effektivt og med høj kvalitet.
Vi arbejder hver dag med tunge løft og store forventninger – derfor har vi brug for dig, der har hænderne godt skruet på, en struktureret tilgang til service og vedligehold samt lyst til at være en del af et stærkt team fuld af løsningsorienterede kollegaer.
Hvem er vi?
I Nordic Crane er vi optaget af sikkerhed, effektivitet og rigtige løsninger. Med over 75 års erfaring, 350 stærke, moderne og effektive maskiner samt 400 professionelle og engagerede medarbejdere leverer vi tunge løft, specialtransport og komplekse opgaver i hele Skandinavien.
Hos Nordic Crane får du kolleger, der alle dagligt efterlever vores motto: "Glæden er at være til nytte”. Hos os er mennesket og sammenholdet altså i højsædet, sammen med den bedste service overfor vores kunder.
Arbejdsopgaverne spænder bredt:
Som mekaniker bliver du central nøgleperson i teamet og får en hverdag med stor afveksling. Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Udføre service og eftersyn på vores kraner, inkl. 12-måneders eftersyn
- Sørge for vedligehold af hele vognparken – både kraner og servicebiler
- Rykke ud ved nedbrud og sikre hurtig og effektiv fejlsøgning
- Vurdere, hvornår en opgave kan løses internt – og løse denne – og hvornår der skal tilkaldes ekstern assistance
Du får base på vores værksted i Taastrup hvor du vil få mulighed for at præge indretning og arbejdsgange.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring indenfor kraner, lastbiler og trailer.
- Er stærk på hydraulik, el og mekanik
- Er omhyggelig og kan holde orden på værktøj og materialer
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- Er serviceminded og har sikkerhed som første prioritet i alt hvad du foretager dig
Vi går op i dine evner og dit mindset – ikke din baggrund. Alle er velkomne hos os, uanset køn, etnicitet eller anden overbevisning.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et stærkt og professionelt team, hvor hjælpsomhed, samarbejder og sikkerhed dagligt er fokus.
- Mulighed for at arbejde med en alsidig maskinpark, der omfatter mobil-, tårn-, bælte- og lastbilkraner.
- En hverdag med afvekslende opgaver, frihed under ansvar og stor mulighed for at sætte dit eget præg på din daglige arbejdsgang.
- Et arbejdsmiljø baseret på vores værdier – Ærlighed, Loyalitet og Entusiasme – hvor glæden er at være til nytte.
- Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.
Vi tilbyder altså et arbejdsmiljø, hvor sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde går hånd i hånd – og hvor du er med til at gøre en forskel – hver dag.
Sikkerhed kommer altid først!
Som ansat i Nordic Crane er du forpligtet til at følge vores interne rutiner og sikkerhedsbestemmelser, der er beskrevet i vores Safety Sikkerhedshåndbog.
Vi arbejder aktivt for, at alle opgaver udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven, Arbejdstilsynets regler og vores eget HMS/KS-system. Det forventer vi selvfølgelig, at du efterlever.
Er du klar til at blive en del af holdet?
Så kontakt os allerede i dag:
Casper Petersen, Adm. Direktør – +45 5338 1174 – cape@nordiccrane.com
Mikkel Eriksen, Regionsdirektør – +45 5366 7451 – mier@nordiccrane.com
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Læs mere om os på: https://nordiccrane.com/dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!