Rubik Properties ApS
København K

Vi søger en Transformation Manager

Rubik Properties søger en Transformation Manager – med stærke projektstyringsevner, skarp forretningsforståelse og passion for udvikling af forretningsplatforme.

Er du drevet af at skabe struktur, kvalitet og klare processer? Trives du i spændingsfeltet mellem strategi, forretning og operationel eksekvering? Så er det måske dig, vi leder efter til rollen som vores nye Transformation Manager.

Rubik Properties søger en Transformation Manager, der skal styrke forretningsgange og videreudvikle forvaltningsplatformen med fokus på struktur, kvalitet og compliance i en virksomhed i vækst. Stillingen er central og involverer projektledelse, procesoptimering og strategisk rådgivning på tværs af organisationen.

Vi står midt i en spændende udvikling og har brug for en nøgleperson, der kan tage et strategisk og operationelt medansvar for at styrke vores forretningsgange og vil være med til at forme fremtidens platform for forvaltning. Du får en central rolle i organisationen, hvor du kommer til at styre tværgående projekter, optimere processer og sikre, at vi arbejder klogere og mere effektivt – med kvalitet, struktur og compliance i højsædet.

Rollen

Forestil dig en rolle, hvor du er med til at designe og udvikle fundamentet for, hvordan vi arbejder – og hvordan vi bliver bedre. Hvor du sætter struktur på ambitioner, skaber sammenhæng i komplekse forretningsgange og hjælper organisationen med at tage kloge skridt fremad. Hos os får du mulighed for netop dét: at bringe dine evner inden for projektledelse, procesoptimering og governance i spil – og være en helt central del af den rejse, vi er på.

Dine arbejdsopgaver og ansvar vil primært dække over følgende:

  • Platformsansvarlig: Som platformsansvarlig bliver du bindeleddet mellem virksomhedens afdelinger, dine kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, og får en central rolle i udvikling af Rubiks forvaltningsplatform på tværs af investment management, asset management, risk & compliance og investor relations.
  • Udvikling: Udvikle, forbedre og implementere forretningsgange og systemer samt sikre forankring heraf i forvaltningsplatformen.
  • Transitionsansvarlig: Planlægge, lede og gennemføre transitionsprocesser i forbindelse med onboarding af nye porteføljer og investeringer i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Projektledelse: Koordinering af projekter og processer på tværs af Asset Management, Investment Management og investorer – fra indledende strategiske overvejelse til implementering og efterfølgende optimering.
  • Risk og compliance: Identificere, analysere og overvåge risici – både operationelle, strategiske og regulatoriske herunder vedligeholde risk management-rammer og compliancestrukturer som sikre at organisationen overholder gældende lovgivning, regler og interne retningslinjer (fx GDPR, hvidvask, governance m.fl.)
  • Strategisk rådgivning: Med direkte reference til ledelsen yde rådgivning til ledelsen omkring platformstrategi, forretningskritiske processer og risikostyring.
  • Inddragelse og support: Sikre løbende dialog og feedback fra kollegaerne, og stå for formidling og træning i platformen. Sikrer kontinuerlig dokumentation, læring og evaluering af platform

Kvalifikationer

  • Erfaring: Din erfaring kan favne bredt og du kan have haft en rolle som konsulent, advokat, fund manager, revisor eller lignende med stor interesse for at drive processer, strukturer, projekter m.v.
  • Uddannelse: Relevant længerevarende videregående uddannelse er en fordel, men ikke et krav. Der stilles dog krav til evnen til at identificere, formidle og forankre forretningskritiske processer og strukturer.
  • Struktureret: Det er afgørende for vores tilgang til asset og investment management, at vi arbejder struktureret. Forvaltningsplatformen er baseret på en klar struktur og tydelige målsætninger, der sikrer overblik og eksekvering af business cases. Det skal du trives med at være den primære drivkraft for at videreudvikle. Se yderligere: Approach | Rubik Properties
  • Procesorienteret: Rollen tilsiger, at du er procesorienteret og struktureret i din tilgang, og at du trives med at sikre, udvikle og styre processer i samarbejde med kollegaer, samarbejdspartner og investorer.
  • Samarbejde: Hos Rubik løfter vi i flok med hvert vores specialer og kompetencer. Vi lykkedes bedst med vores mål, når vi arbejder tæt sammen som et team. Det er en klar og tydelig forventning, at du aktivt bidrager til samarbejdet. Det betyder omvendt også, at du skal tage fuldt ejerskab over dine egne ansvarsområder, som er vigtige for at opnå de fælles mål.
  • Ordentlighed: Vi stræber efter at levere høj kvalitet indenfor de fastsatte deadlines og med et udtalt fokus på ordentlighed. Du skal derfor trives med, at der stilles krav til kvalitet, ordentlighed og rettidighed, ligesom du – som platformsansvarlig – skal trives med at stille samme krav igennem organisationen.
  • Sprog: Du skal beherske dansk og engelsk i skrift og tale.
  • IT: Du skal have en solid forståelse for IT og kunne begå dig selvsikkert i forskellige typer af programmer.

Arbejdspladsen

Du kommer til at arbejde i en virksomhed i høj vækst og med store ambitioner. Rubik Properties forvalter investeringer for nogle af de største investorer i verden.

Rubiks team består af +20 medarbejdere. Vi er et team af dygtige kollegaer, hvor vi alle byder ind med vores speciale og kompetencer. Vores mål er at være de absolut bedste indenfor Asset Management.

Hos Rubik Properties er vi stolte af at tilbyde et arbejdsmiljø, hvor medarbejdertrivsel er i centrum. Vi værdsætter vores medarbejdere og tilbyder en række fordele, der gør din arbejdsdag både meningsfuld og sjov.

Vores kontor ligger i centrum af København på Sankt Annæ Plads 6 ved Kgs. Nytorv.

Se mere på www.rubikproperties.dk

Vil du vide mere

Har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Daniel Hedemann, Partner og COO, på +45 26 68 46 11 eller dh@rubikproperties.dk

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, så send gerne din ansøgning og CV til dh@rubikproperties.dk hurtigst muligt og gerne inden d. 15. august 2025. Vi indkalder løbende til samtaler med henblik på opstart snarest muligt.