
Kvalitetskoordinator hos JN Meat ApS
Vil du gøre en forskel i en virksomhed, hvor kvalitet ikke bare er et ord, men hele fundamentet?
Hos JN Meat ApS handler det ikke om masseproduktion. Det handler om kompromisløs kvalitet, håndværk og stolthed, fra første udskæring til sidste deklaration. JN Meat ApS leverer prisvindende kødprodukter til kunder i hele Europa, og er stolte af at være kåret som verdens bedste bøffer, flere gange.
Nu søger vi dig, der har styr på IFS Food og fødevaresikkerhed, og som vil være med til at sikre, at vores høje standarder ikke bare opretholdes men altid er den bedste i Danmark.
Din rolle: Du bliver bindeleddet mellem system og virkelighed
Som vores nye Kvalitetskoordinator bliver du en nøgleperson i vores kvalitetsafdeling. Du får en bred rolle, hvor du både arbejder med systemer, dokumentation, træning og den daglige kvalitetssikring tæt på produktionen.
Du bliver en del af et team, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Vi leder efter dig, der trives med at være til stede i produktionen, stille spørgsmål, finde forbedringer og dele din viden med kollegerne.
Du vil blandt andet få ansvar for at:
- Vedligeholde og videreudvikle vores IFS Food ledelsessystem
- Sikre, at procedurer bliver fulgt og dokumenteret korrekt
- Træne og vejlede kolleger i hygiejne, egenkontrol og fødevaresikkerhed
- Deltage i interne audits og fabriksrunderinger
- Udarbejde deklarationer, datablade og produktdokumentation.
Du får stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med kvalitet og vi forventer, at du kommer med idéer og forbedringer, ikke bare tjeklister.
Hvem vi håber, du er
Vi forestiller os, at du har en baggrund fra fødevarebranchen måske som kvalitetsmedarbejder, koordinator eller tekniker og at du har kendskab til IFS Food eller lignende standarder. Det vigtigste er dog ikke din titel, men din tilgang.
Du arbejder struktureret og har blik for detaljen, men du er samtidig god til at samarbejde og formidle viden på en praktisk og nærværende måde. Du trives i en uformel og travl hverdag, hvor ingen dage er ens og du har mod på at tage ansvar og gøre en forskel.
Hvorfor JN Meat?
Hos os får du ikke bare et job, du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab i en virksomhed, der vil være bedst i verden til det, vi laver. Vi arbejder med nogle af de mest eksklusive kødprodukter i Europa og sætter en ære i både smag og kvalitet.
Du får:
- En alsidig rolle med stor selvstændighed
- Et uformelt miljø med god stemning og høj grad af frihed
- Mulighed for at præge din hverdag og udvikle dine kompetencer
- Løn efter kvalifikationer og erfaring.
Vi har korte beslutningsveje og en hverdag, hvor tingene bliver gjort, ikke bare talt om.
Klar til at gøre en forskel?
Send dit CV hurtigst muligt til Headhunter Christopher Sunddahl via ansøgningslinket eller ring på mobil 28587221. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.