OMBOLD
København S

Projektleder til tværsektorielt samarbejde om forebyggende fællesskaber

Vil du være med til at reducere ulighed i sundhed gennem inkluderende idrætsfællesskaber? Har du erfaring med projektledelse og lyst til at gøre en forskel for mennesker i udsatte positioner? Så er det måske dig, vi søger som vores nye projektleder i OMBOLD.

Om OMBOLD

OMBOLD er en NGO, der skaber positive livsforandringer for mennesker i udsatte positioner gennem idræt. Gennem idrætsfællesskaber arbejder vi for at styrke trivsel, sundhed og deltagelse i samfundet. Vi samarbejder bredt med kommuner og civilsamfund – og nu står vi foran en ny og ambitiøs indsats i samarbejde med Social Sundhed og Bispebjerg Hospital.

Om projektet

Projektet er et partnerskab mellem OMBOLD, Flexklinikken på Bispebjerg Hospital og Social Sundhed. Målet er at fremme fysisk aktivitet blandt mennesker i udsatte positioner som led i en forebyggende sundhedsindsats. Projektet omfatter både udvikling af fysiske aktiviteter på hospitalet, foreningsbrobygning samt vidensopsamling og metodeudvikling.

Dine primære opgaver

Som projektleder får du en central rolle i projektets udvikling og gennemførelse. Herunder

  • Processfacilitering af samarbejde mellem projektets samarbejdspartnere
  • Sikre fremdrift, dokumentation og evaluering af projektet
  • Koordinere samarbejdet med Flexklinikken og Social Sundhed
  • Afholde projektgruppemøder, følgegrupper og workshops
  • Udvikle og vedligeholde dokumentations- og vidensdatabase

Du får ansvaret for projektledelsen af *Forebyggende fællesskaber* (20 t/uge), men vil derudover også understøtte sekretariatet med organisatoriske og administrative opgaver (17t)/uge, som bl.a. kan bestå i:

  • Understøttelse af vores fundraising indsats
  • Understøttelse af vores kommunikationsindsats
  • Diverse administrative opgaver

Som projektleder refererer du til OMBOLDs projekt- og udviklingschef. Derudover vil der være en idrætskonsulent tilknyttet projektet.

Vi forestiller os, at du

  • Har dokumenteret erfaring med projektledelse og/eller processfacilitering – gerne fra NGO-, sundheds- eller idrætsområdet
  • Har stærke organisatoriske evner og kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Er god til at samarbejde med både fagprofessionelle, frivillige og udsatte målgrupper
  • Har flair for dokumentation og datadrevet projektstyring
  • Har interesse for socialt arbejde, idræt og sundhedsfremme

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling i en socialt engageret organisation
  • Et job med høj grad af selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på din dagligdag
  • Et lille og dedikeret sekretariat med et stærkt kollegialt sammenhold
  • Løn efter kvalifikationer

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er 37 timer/uge, fordelt på 20 timer til projektledelse og 17 timer til at understøtte OMBOLDS øvrige arbejde, herunder organisatoriske opgaver.
  • Projektet løber fra 1. februar 2025 til 31. december 2026
  • Ansættelse ønskes pr. 1. september 2025 eller snarest derefter

Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest den17. august klokken 23.59. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projekt- og udviklingschef Lise Trier Larsen på tlf. 2083 8179.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.