
Døgnbehandlingsinstitutionen Kastaniegården søger misbrugsbehandler
Kastaniegården er en afdeling, der hører sammen med Plan A, terapi og kursuscenter, hvor der tilbydes dagbehandling og ambulant behandling på Frederiksberg. Samlet set er vi iht. SEL § 101 og SUL § 141 for borgere fra 18 år og opefter med et problematisk forbrug af rusmidler.
Et døgnbehandlingsforløb i Vordingborg har typisk en varighed af 2-3 måneder, hvorefter en del borgere overgår til vores dag- og efterbehandlingstilbud på Frederiksberg.
Formålet med indsatsen er stoffrihed og/eller ædruelighed, forbedret trivsel og funktionalitet og behandlingen består af gruppebaseret misbrugsbehandling, individuelle samtaleforløb, samt kontakt med relevante myndighedsinstanser og andre samarbejdspartnere.
Vi arbejder vi ud fra en helhedsorienteret forståelse, og vægter en anerkendende, løsningsfokuseret tilgang, med afsæt i en kognitiv ramme.
Vores arbejdskultur er præget af tillid, hjælpsomhed, og pionerånd – hvor vi ser vores forskelligheder som en fælles styrke. Vi er engagerede, og arbejder tværfagligt ud fra vores socialfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige baggrunde, ligesom vi sammen løfter afdelingens opgaver i det daglige.
Vi har løbende supervision.
Stillingen er 37 timer ugenligt.
Arbejdsopgaver:
- Gruppebaseret misbrugsbehandling.
- Individuelle samtaler.
- Afholdelse af foredrag.
- Samarbejde med relevante myndigheder og samarbejdspartnere.
- Kommunikation med pårørende
- Dokumentation og statusskrivelser.
- Faglig sparring
Vi forventer, at du:
- Har en grunduddannelse indenfor det sociale område fx pædagog/psykoterapeut – gerne med en terapeutisk efteruddannelse.
- Har kendskab til gruppebaseret behandling.
- Har erfaring med udsatte grupper - gerne fra misbrugsområdet eller psykiatrien.
- Er fleksibel, engageret, rummelig, selvstændig, ansvarsbevidst og robust.
- En god kollega, der bidrager og involverer andre i dine faglige betragtninger.
- Gode skriftlige færdigheder og rutineret i faglig dokumentation.
Vi indhenter referencer fra tidligere arbejdsgiver i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen 17.08.25. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.