Scandi Supply a/s
Vissenbjerg

Vi søger en engageret, flink og nørdet produktspecialist

Vi leder efter en engageret, flink og nørdet produktspecialist, der har erfaring med produktdokumentation og installationsvejledninger, eller har evnen og viljen til at tilegne sig denne erfaring.

Vi er på jagt efter en ambitiøs produktspecialist, som kan være med til at forstærke Scandi Supply A/S’ position som vækstende markedsleder. Du bliver ansvarlig for at indsamle, ajourføre og formidle, alt vores regulatoriske produktdokumentation og data, altså en central rolle i virksomhedens arbejde med vedligeholdelse og udvikling af vores produkt-portefølje. Dette kræver et højt fagligt niveau, et stort overblik og evnen til at arbejde på tværs af hele organisationen.

Som produktspecialist vil du sikre, at vi har et opdateret teknisk materiale på produkterne og at de tilhørende produktdata er korrekte, samt at nye produkter føres sikkert ind i organisationen. Dette omfatter dialog med vores leverandører fra hele Europa.

Dine arbejdsopgaver

Dit hovedfokus er internt, hvor du er lead på lancering af nye produkter og opdatering af produktdata i Struct (PIM), der bruges som ”single-source-of-truth”. Dette gør du igennem dialog med vores logistik-, marketing- og tekniske afdeling, samt via eksterne partnere. Du vil ligeledes, møde vores kunder og yde service, ved at besvare henvendelser vedrørende produktdokumentation.

Som produktspecialist har du ansvaret for at sikre hele processen fra leverandøren til produktet er tilgængeligt på markedet. Det er altså dig der sikrer at alle relevante data og dokumenter, er håndteret og katalogiseret i virksomhedens PIM system (Struct PIM). Til at understøtte denne proces har vi i virksomheden ansat kompetencer til at udfærdige installationsvejledningerne, men det vil være dig der sikrer strukturen, planlægger processen, samt forestår det øvrige materiale i vejledningerne.

Du arbejder tæt sammen med den tekniske chef, som har det brandtekniske ansvar for virksomhedens løsninger, og sammen producerer og opdaterer I tekniske produktbeskrivelser og materialer.

Samtidig er kravene til ESG stødt stigende, og håndtering af de understøttende data herfor, vil naturligt lande hos dig – bl.a. i forbindelse med indsamling af miljømærkningsdata for DGNB, Svanemærket og EPD, ligesom du også vil også få ansvar for, at sikkerhedsdatablade er korrekte, ajourførte og følger gældende arbejdsmiljølovgivning.

Din profil

Du har byggeteknisk indsigt, er videbegærlig og har en stor interesse for passiv brandsikring, byggelov, standarder og bygningsreglementet. Du drives af snorlige systemer og korrekte, præcise data. Du er grundig og fokuseret på kvalitet og så er du selvkørende og ambitiøs.

Du sidder måske i dag som produktansvarlig eller måske har du en anden teknisk baggrund indenfor byggebranchen, hvorfor du kan bringe dit branchekendskab i spil. Du har erfaring med projektledelse og kan styre projekter i mål, på tværs af en projektgruppe.

Du er IT-kyndig og besidder derudover stærke sproglige egenskaber og kan kommunikere præcist i skrift og tale, på dansk og teknisk engelsk. Hvis du kan begå dig på tysk er det en klar fordel.

Vi tilbyder

  • En vægtig rolle i en markedsledende og vækstende virksomhed
  • Stor indflydelse på planlægning og prioritering af dine opgaver
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • Pensionsordning med sundhedsforsikring
  • En løn der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning

Spørgsmål til stillingen, kan rettes til Teknisk chef, Rasmus Brylle på 23 22 05 73, fra uge 33 og frem efter.

Send din ansøgning og CV til Teknisk chef Rasmus Brylle rb@scandisupply.dk – Angiv ”Produktspecialist” i emnefeltet. Samtaler afholdes løbende fra medio august.


Om Scandi Supply

Scandi Supply a/s er en af Danmarks førende leverandører af materialer for passiv brandsikring, herunder brandbeskyttelse af bærende bygningskonstruktioner, brandskalsikring af facader og hulrum samt løsninger for brandlukning af installationsgennemføringer og lineære fugesamlinger. Vi har mere end 30 års erfaring i branchen, hvilket har gjort os til førende specialister på passiv brandsikring og projektorienterede specialløsninger.

Vores produktsortimentet distribueres gennem grossister og tømmerhandler i Danmark samt til OEM-kunder i Europa. Igennem et seriøst leverandørnetværk sørger vi for, at vi altid har adgang til de bedste og mest veldokumenterede systemer på markedet for passiv brandsikring. Virksomheden er kendetegnet ved ordentlighed, en ubesværet organisation og uformel omgangstone. Scandi Supply A/S er en del af den velkonsoliderede koncern, Saverto.