
Caravantekniker søges – er det dig, vi leder efter?
Er du typen, der elsker at få maskineriet til at spille – og har hænderne rigtigt godt skruet på?
Har du en baggrund som automekaniker, elektriker, smed, tømrer – eller noget helt andet håndværksfagligt? Så læs med!
Hos Kronjyllands Campingcenter i Randers er vi vilde med campingvogne og autocampere – og vi har travlt! Vi sælger hundredevis af vogne hvert år, og endnu flere kommer forbi til service, reparation og klargøring.
Vi mangler dig, der:
- Har lyst til at arbejde med el, teknik, gas, bremser og alt det andet, der får campinglivet til at rulle.
- Har mod på at lære nyt og blive en del af et stærkt og hjælpsomt team.
- Måske er lidt af en nørd til fejlsøgning – især på el og gas (det er et stort plus!).
- Kan montere alt fra movere, solceller og aircondition til markiser og ekstraudstyr, og kan du ikke, så har vi nogen der kan lære dig det.
Vi tilbyder:
- Et godt grin i hverdagen og en uhøjtidelig stemning.
- Moderne værkstedsfaciliteter og masser af spændende opgaver.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for flexordning.
- En lang og velfortjent juleferie, når sæsonen stilner af.
Kørekort til kategori B er et must – BE er en bonus.
Lyder det som noget for dig? Så fang vores værkstedschef Stefan Molzen på 24 41 55 51 eller stefan@as-kcc.dk
Tiltrædelse: Snarest – vi glæder os til at møde dig!