Den Selvejende Institution Dalen
Kjellerup

Medarbejder til socialpædagogisk opholdssted søges

Den Selvejende Institution Dalen ved Kjellerup søger 1 medarbejder med opstart hurtigst muligt dog senest den 1.oktober.

  • Vil du bidrage til at styrke børn og unges trivsel og udvikling samt skabe en hverdag for dem med gode rammer og omsorgsfulde og tydelige pædagoger?

Velkommen til Dalen

Vi er et fondsdrevet socialpædagogisk opholdssted, som aktuelt er godkendt til 10 børn/unge i alderen 12-18 år. Kendetegnende for målgruppen er, at de har været udsat for massive omsorgssvigt og grænseoverskridende adfærd – ofte i deres tidlige barndom. Fælles for Dalens børn er, at de har behov for omsorg og støtte fra professionelle voksne.

Skab de bedste rammer med KRAP i centrum

I tæt samarbejde med dine kollegaer får du en alsidig hverdag med en lang række pædagogiske opgaver og aktiviteter. Personalets primære arbejde er at sikre børnenes trivsel og støtte dem i deres udvikling – alle Dalens børn har en ”Barnets Plan” der arbejdes ud fra. Derudover består opgaverne i alt fra at hjælpe børnene med at komme i skole, udføre praktiske gøremål samt deltage i fritidsaktiviteter med børnene m.m.

Vores pædagogiske afsæt er KRAP, og vi har derfor stort fokus på at arbejde anerkendende og ressourcefokuseret med udgangspunkt i mindsettet - alle mennesker gør det bedste, de kan.

Høj faglighed, omsorg og humor – sådan er vi

Du kan se frem til at blive en del af et team med dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har en fantastisk beliggenhed og gode fysiske rammer. Desuden stræber vi efter et omsorgsfuldt og tillidsfuldt arbejdsmiljø samt et arbejdsfællesskab hvor fagligheden er i fokus og forskellighed betragtes som en styrke.

Vores vigtigste redskab er os selv og vores relation til de unge. Derfor stiller vi også høje krav til evnen til at reflektere over egen praksis. Det betyder, at det er vigtigt for os, at der er løbende supervision til vores medarbejdere.

Har du en socialfaglig baggrund og høj faglighed?

  • Du er uddannet pædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse, fx pædagogisk assistent, socialrådgiver eller psykolog.
  • Erfaring med målgruppen samt med KRAP eller andre socialfaglige metoder er at foretrække.
  • Du er engageret og har lyst til at igangsætte og deltage i forskellige aktiviteter som fx ture i svømmehal, cykelture, kreative aktiviteter, udflugter mv.
  • Du har kørekort og mulighed for at arbejde 365 dage om året, ligesom du er indstillet på at deltage i feriekoloni med Dalen af op til en uges varighed.
  • Arbejdet fordeler sig over aften- og dagvagter - weekend arbejde må påregnes hver fjerde weekend.

Søg jobbet

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Tilbudsleder Kim Musgaard Jakobsen på 91542165

Ansøgningsfrist: d. 15. august. Samtaler forventes afholdt løbende med afsluttende samtaler den 20. august. Der indhentes straffeattest og børneattest forud for ansættelsen. Ansættelsen er ikke reguleret af kollektive overenskomster eller aftaler.

OBS! Vi værner om, at Dalen er de unges hjem, og frabeder os derfor, at ansøgere kommer uanmeldt forbi.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.