Bestyrer til Ejsing-Egebjerg Hal og Fælleshus
Da vores nuværende bestyrer har valgt at søge nye udfordringer, er stillingen som bestyrer i Hal og Fælleshus blevet ledig, med forventet besættelse efter aftale snarest.
Ejsing-Egebjerg Hal og Fælleshus består af hallen med tilhørende selskabslokaler, anretterkøkken, omklædningsrum og udendørsarealer.
Hallen er en vigtig institution i lokalområdet og huser p.t. gymnastik, fodbold, badminton, jumping fitness, senioraktiviteter, skoleidræt mv.
Fælleshuset består nye lyse selskabslokaler, stort professionelt køkken, hvor der afholdes både fest, minde komsammener og receptioner, sammen med hallen er fælleshuset med til at give området liv.
Kort om jobbet og profil
Vi søger en engageret og aktiv bestyrer der forstår foreningslivet, og som kan håndtere, at der er en mening om alt. Vi søger en profil, der er god til at kommunikere med brugerne af hallen, men samtidig formår at trække en streg i sandet på en god og respektfuld måde, en der kan have flere bolde i luften og holde de to ting adskilte når der er ”tryk” på. En profil der ud over et praktisk gen er med til at udvikle og optimere arbejdsgange, så tiden bruges bedst muligt.
Stillingen indebærer for hallen: det daglige ansvar for drift, booking af arrangementer, rengøring, økonomi, personale og IT.
For Fælleshuset: Det daglige ansvar for drift, booking af arrangementer, koordinering af mad, borddækning, rengøring, økonomi, personale og IT.
Kvalifikationer
- Du er synlig, positiv og loyal
- Du kan omgås mennesker i alle aldre
- Du er fleksibel i forhold til arbejdstider
- Du er stabil og kan håndtere mange bolde i luften på samme tid
- Du har en relevant baggrund, gerne erfaring fra tilsvarende job
- IT-bruger
- Arbejdsopgaverne er blandt andet:
- Praktisk og administrativ drift af hal og fælleshus.
- Vedligeholdelse af hal og fælleshus
- udendørs som indendørs
- Rengøring
- Personaleansvar
- Udvikling af brugen af hal og fælleshus.
Vi tilbyder
En udfordrende og spændende stilling, hvor du får mulighed for at have indflydelse på din hverdag, hvor dine ideer og visioner kan være med til at videreudvikle et velfungerende samlingssted for især børn og unge, hvor samlingssted for unge og ældre er en naturlig del af hverdagen.
Du refererer til hallens bestyrelse, en bestyrelse der er aktiv, som vil lade den rette person få rum til at gøre sin hverdag attraktiv.
Stillingen er 30-37 timer ugentligt. Aflønning vil ske i henhold til aftale.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse og vedlagt relevante bilag sendes til thomas@tk-maskiner.dk.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Anders Risum på 5059 1632 eller Thomas Kristiansen på 6018 6793.
Samtaler holdes løbende.