Softværket
Kolding og mulighed for hjemmearbejde

Vi søger en erfaren pro­jekt­le­der til stort agilt ud­vik­lings­pro­jekt

Brænder du for projektstyring, og motiveres du af at skabe resultater? Kan du holde overblik, træffe beslutninger og få dine kollegaer til at samarbejde – selv når tempoet er højt?

Du vil som projektleder have ansvaret for at sikre fremdrift, kvalitet og godt samarbejde på vores store udviklingsprojekt, der flytter forsyningernes nuværende administrationsløsning til en ny løsning.

Den første fase af projektet, er allerede implementeret. Således benytter alle vores kunder i dag Business Central til udvalgte arbejdsgange. Over de næste år udvikles den resterende del af løsningen og derefter skal den implementeres hos vores kunder.

Du vil blive en del af vores Teknologi- og Udviklingsafdeling, bestående af +25 dygtige og passionerede kollegaer.

Dine arbejdsopgaver:

  • Ledelse og overordnet styring af projektet.
  • Bindeled mellem styregruppe og projektorganisation.
  • Sikre projektets fremdrift og succes. Samt sikre den bedste kvalitet
  • Koordinering på tværs af de forskellige spor, såsom udviklingsteamet, supportafdeling og kunderne. Samt sikre en gnidningsfri implementering af løsningen hos kunderne
  • Bidrage til at fortsat udvikling og drive den agile proces
  • Løbende deltagelse i prioritering af fejl, ressourcer og forretningskrav til løsningen

Vi forestiller os, at du har:

  • Solid erfaring som projektleder, samt dybt kendskab til projektværktøjer og agile udviklingsprocesser
  • Stærke IT-faglige kompetencer og kendskab til Business Central eller andre ERP-løsninger
  • Fremragende problemløsningsevner og en evne til at arbejde selvstændigt i et hurtigt tempo
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du er en teamplayer, der respekterer og anerkender dine kollegaer.

Dit nye job:

Du bliver en del af en organisation i vækst, hvor dine kollegaer, ligesom dig, brænder for at forbedre og udvikle forsyningsbranchen ved at tilbyde markedets bedste og mest innovative IT-løsninger og services.

Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor i Kolding. Du har mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage – og som medarbejder i Softværket får du gode personaleforhold som pensionsordning, sundhedsforsikring, fantastisk kantineordning samt tilbud om massageordning.

I din rolle vil du referere til Teknologi- og Udviklingschefen.

Om Softværket

Vi er en af Danmarks førende softwarevirksomheder inden for forsyningsbranchen. Siden 1985 har vi leveret innovative IT-løsninger til forsyningsselskaber, primært inden for varme og vand.

Med tæt på 400 kunder og en stærk Microsoft-baseret teknologi stack er vi en stabil og udviklingsorienteret arbejdsplads.

Vi er ejet af forsyningsselskaberne selv, hvilket betyder, at der altid er fokus på at udvikle de bedst mulige løsninger for kunderne – uden kortsigtet profitstyring.

Vores kultur er præget af et fagligt stærkt miljø, stor frihed og respekt for kvalitet i alle led.

Interesseret?

Stillingen ønskes besat snarest muligt, dog grundet sommerferie indkaldes kandidater først til samtale fra medio august. Send din ansøgning med CV pr. mail til HR-chef Majbritt Lorenzen på hr@softvaerket.dk under mærket ”Projektleder”.

Vil du høre mere om stillingen, kan Teknologi- og Udviklingschef Lars Lynggaard kontaktes på telefon 7632 1250.