
Selvstændig og nysgerrig udviklingsmedarbejder søges til GMPack ApS
Trives du med selvstændigt arbejde, men kan samtidig spille bold med andre? Brænder du desuden for at udvikle nye og spændende produkter, og har du interesse for kosmetik? Så er DU måske den person, som vi står og mangler!
Vi søger efter en fuldtidsmedarbejder til vores virksomhed i Hadsund med opstart den 01. september 2025 eller snarest derefter. Det er en stilling hvor fysisk tilstedeværelse er alfa og omega, og der er derfor ikke mulighed for hjemmearbejde.
Din profil:
Vi er åbne over for forskellige baggrunde, men vi tror, at du vil trives og få succes i rollen, hvis du har nogle af følgende kvalifikationer:
- Uddannet laborant, bioanalytiker, procesteknolog eller lignende
- Praktisk erfaring med laboratoriearbejde, gerne fra en produktionsvirksomhed
- Erfaring med dokumentation og faste procedurer
- Vant til at arbejde struktureret og overholde deadlines
- Kendskab til GMP eller anden kvalitetsstandard (en fordel, men ikke et krav)
Som person er du nysgerrig, videbegærlig og proaktiv. Du arbejder omhyggeligt og tager ansvar – også når du står alene med mange opgaver. Du motiveres af at eksperimentere, dokumentere og optimere, og du finder det tilfredsstillende at arbejde systematisk med små justeringer.
Dine primære opgaver vil være:
- Deltage i udviklingen af nye kosmetiske produkter
- Følge udviklingen af produkterne fra laboratorie til produktion
- Udarbejdelse af instruktioner til laboratoriet
- Yde support til produktionen
- Stabilitetstest
- Ad hoc-opgaver
Vi tilbyder:
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere
- En stilling hvor du kommer til at have indflydelse på udviklingen af produkter til et af Danmarks førende kosmetikbrands, Beauté Pacifique
- Et job hvor du kommer til at have et tæt samarbejde med kvalitetslaboratoriet, produktionen og R&D teamet på Beauté Pacifique
- Overenskomstbaseret ansættelsesforhold som betyder, at vi altid holder os ajour med de gældende regler inden for Dansk Industri
- Attraktiv pensions- og fritvalgsordning samt sundhedsforsikring
Lyder det interessant?
Har du lysten, og de rette kompetencer, så send os hurtigst muligt din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfristen er sat til den 08. august 2025.
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte: Produktionschef, Heidi Stegger Jensen på telefon: 91 89 00 72
Vi gør opmærksom på at GMPack holder sommerferielukket uge 29, 30 og 31, så spørgsmål kan ikke besvares i disse uger.
GMPack ApS er et familieejet selskab der beskæftiger sig med produktion af hudplejeprodukter samt pakning af forskellige former for lægemidler og kosttilskud. Vi opererer blandt andet under en paragraf 39 tilladelse til pakning af lægemidler. Vi producerer også, i samarbejde med vores søsterselskab Beauté Pacifique, alle hudplejeprodukterne til dette brand. Der er i dag 57 ansatte som alle findes på adressen i Hadsund.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.