Bendiksen ApS
Broby

Mekanisk konstruktør til integratorvirksomhed

Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor ideer hurtigt bliver til færdige produkter? Har du (måske) en enkelt skrue løs – men til gengæld evnen til at sikre, at alle kundens sidder 100% fast?

Så er det måske dig, vi leder efter hos Bendiksen ApS. Vi har travlt og søger derfor en alsidig, nytænkende og passioneret mekanisk konstruktør til bl.a. udvikling af finmekanik og fuldautomatiske maskiner.

Om os

Bendiksen ApS er en udviklings- og produktionsvirksomhed med base i Allested-Vejle. Vi samarbejder med en bred vifte af produktionsvirksomheder. Fælles for vores kunder er, at de har brug for specialdesignede løsninger, der får deres produktion til at køre bedre, smartere og mere effektivt.

Vi udvikler og fremstiller alt fra enkeltdele og fiksturer til komplette specialmaskiner og testudstyr – altid med udgangspunkt i den konkrete opgave og kundens behov. Med eget værksted, flere industrielle 3D-printere og kort vej fra idé til funktionel prototype, kan vi levere fleksible og hurtige løsninger. Vi arbejder i Autodesk Inventor og kombinerer solid erfaring med nysgerrighed og lysten til at løse komplekse udfordringer.

Om stillingen

Du får ansvaret for egne opgaver og varetager selvstændigt dialogen med kunderne. Hverdagen er varieret og præget af en høj grad af faglighed – vi har tid og fokus på at levere de løsninger, vores kunder forventer.

Der er ingen formelle krav til din uddannelsesmæssige baggrund – det vigtigste er, at du har solid erfaring med mekanisk konstruktion.

  • Dit primære arbejdssted vil være på Nørrevænget i Allested-Vejle
  • Der kan være møder og opgaveløsning hos kunder, så kørekort er nødvendigt
  • Vi arbejder i Autodesk Inventor, men vi tilbyder gerne oplæring, hvis du har erfaring med fx SolidWorks.

Vi tilbyder

  • Et ansvarsfuldt og spændende job i en virksomhed i udvikling
  • En arbejdsdag, hvor ingen dage er ens
  • Høj grad af frihed under ansvar
  • En hverdag med god dynamik og en uformel og åben omgangstone
  • Morgenmad og frokostordning
  • Løn og pension efter kvalifikationer

Vil du med på holdet?

Tiltrædelse hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende. Send din ansøgning og CV til s@bendiksen.nu – vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Bendiksen på telefon 30 61 51 88 eller mail s@bendiksen.nu

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.