Lely Center Tarm, v/ Vestjysk Staldteknik ApS
Tarm

Sælger med passion for landbrug søges

Frihed, innovation og stærke kunderelationer venter som sælger – Feeding og Manure.

Hvad er din rolle?

Hos Lely Center Tarm bliver du en nøglespiller i et stærkt team på 42 engagerede medarbejdere, hvor du indgår i et salgsteam med tre øvrige sælgere. Med base i det midt- og vestjyske bliver du ansvarlig for at drive salget af Lelys løsninger inden for automatiseret fodring og gødningshåndtering.

Som sælger får du en hverdag tæt på landmanden, hvor du arbejder med innovative teknologier, der gør hverdagen lettere, mere effektiv og bæredygtig. Du planlægger din egen arbejdsdag, opbygger stærke kunderelationer og tager ejerskab for hele salgsprocessen – fra første kontakt til implementering af løsninger.

Kan du se dig selv i en rolle, hvor du gør en reel forskel for dansk mælkeproduktion?

Så læs videre!

Dine primære opgaver:

  • Planlægge og gennemføre salgsarbejde for Lelys Feeding- og Manure-produkter.
  • Udarbejde projektforslag og staldtegninger i samarbejde med kunder og kolleger.
  • Fremme kendskabet til Lelys løsninger via åbent hus-arrangementer, kundedage, dyrskuer og messer.
  • Bidrage med input til salgsstrategier og budgetter i samarbejde med salgsteamet.
  • Deltage i byggemøder og sikre optimal implementering af løsninger hos kunden.
  • Vedligeholde og udvikle stærke, langvarige kunderelationer.

Hvad er din erfaring?

Du trives med et højt ansvarsniveau og nyder at arbejde selvstændigt med salgsopgaver, hvor rådgivning og tillid er nøgleord. Du er nysgerrig på teknologi og landbrug og motiveres af at skabe værdi for kunderne.

Du har en glad, udadvendt og troværdig personlighed med et højt salgsdrive og stærke kommunikationsevner på alle niveauer. Du er opsøgende, vedholdende og struktureret i dit salgsarbejde og formår at navigere i komplekse projektsalg med længere beslutningsprocesser. Samtidig er du en teamplayer, der værdsætter samarbejde og fælles succes.

Vi leder efter en profil, som:

  • Har teknisk forståelse og meget gerne en landbrugsfaglig baggrund – med erfaring fra moderne mælkeproduktion.
  • Arbejder selvstændigt, er ansvarsbevidst og god til at strukturere egne salgsaktiviteter.
  • Behersker dansk flydende og engelsk på brugerniveau.
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med AutoCAD og Office-pakken.
  • Er fleksibel og kan tilpasse sig en varieret hverdag.
  • Motiveres af mødet med mennesker og er bevidst om, at åben og tillidsvækkende kommunikation er nøglen til stærke og langsigtede kunderelationer.

Hvad tilbyder vi dig?

At arbejde hos Lely betyder, at du bidrager til bæredygtige fremskridt i en af de mest innovative organisationer inden for landbruget. Du er med til at gøre landbrugssektoren mere fremtidssikret – og vi sørger for, at du får al den plads, de ressourcer og den støtte, du har brug for.

  • Et arbejdsmiljø med plads til initiativ og entreprenørskab.
  • Gode kollegaer med en uformel omgangstone.
  • Grundig oplæring i Lelys produkter og løsninger. Løbende kurser og træning igennem din ansættelse.
  • En arbejdsplads, der af medarbejderne er vurderet i top på Jobindex Lely Center Tarm, v/ Vestjysk Staldteknik ApS som arbejdsplads.
  • Firmabil.
  • Løn og øvrige vilkår forhandles individuelt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at ringe til salgschef Sten Hansen på tlf. 2328 6382.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.