
Teknisk Servicekoordinator
Francks Kylindustri Gruppen har via Francks Køleindustri været aktiv på det danske marked i snart 24 måneder, og forretningen er i rivende udvikling.
Efter det seneste opkøb og fusion med Svedan Industri Køleanlæg er Francks Køleindustri nu fysisk etableret på Sjælland, og vi har brug for en motiveret kollega, som kan være med til at udbygge et fantastisk team og udvikle sig og vokse sammen med os.
Om jobbet
Som teknisk servicekoordinator er din primære arbejdsplads på vores kontor i Greve. Her får du mulighed for at arbejde med:
- daglig planlægning af et erfarent servicetekniker team
- udarbejde mindre tilbud
- teknisk support af teknikere og kunder
- sikre den optimale servicering hos vores kunder sammen med den lokale organisation og servicechefen
Du vil få en vigtig rolle hos os som støtte til vores serviceteknikere, der er de primære repræsentanter for Francks Køleindustri ude hos kunderne, som befinder sig bl.a. i fødevareindustrien, lager/logistik samt medicinal- og procesindustrien.
Der er stor variation i arbejdet; nybygninger, ombygninger, opgraderinger samt servicering af kundernes køleanlæg, og vi servicerer, forebygger og udfører afhjælpende vedligeholdelse af både de mindre og større køleanlæg.
Om dig
Vi forestiller os, at du er køletekniker, maskinmester eller har opnået tilsvarende erfaringer inden for køleteknisk forståelse.
Du må gerne have erfaring med og interesse i servicering af større og mindre køleinstallationer og have deltaget i den daglige drift i forhold til:
- modtagelse af kundehenvendeler
- tilbyde serviceydelser og mindre ombygninger, oprette serviceordre samt registrering af kunders anlæg i ERP-system
- dokumentation af servicearbejder i kunders dokumentationssystemer
- bestille materialer
- planlægning og styring af serviceteknikere og opgaver
- løbende at yde ad hoc-support til vores serviceteknikere og kunder
- kunne begå sig mundtligt og skriftligt på dansk og gerne på engelsk også.
Som person er det afgørende, at:
- du sætter kunden i centrum
- du kan lide at samarbejde med andre
- du tør tage initiativ
- du har en positiv indstilling.
For at kunne være på forkant med udviklingen vælger Francks Køleindustri også helst kandidater, der har en brændende interesse for teknologi og har lysten til hele tiden at lære nyt.
Hvad tilbyder vi dig
- Mulighed for at påvirke og dele dine ideer, tanker og viden
- Arbejde både selvstændigt og i teams
- Stor frihed under ansvar med mulighed for at træffe egne beslutninger
- Support i form af erfarne kollegaer i Francks Køleindustri samt hele Francks Kylindustri organisationen
- Faglige og personlige udviklingsmuligheder.
Klar til at blive en del af holdet?
Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at blive en del af Francks Køleindustri, så vil vi meget gerne høre fra dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Servicechef Bent Knudsen på telefon +45 2630 5888 / bent.knudsen@francksref.com eller
Serviceleder Øst Charlotte R. Christiansen +45 8834 9301 / charlotte.r.christiansen@francksref.com
Send din ansøgning via Quick Apply nedenfor, og hvis du ikke lige har et formelt CV liggende, vil vi stadig gerne høre fra dig og foreslår, at du ringer til enten Bent eller Charlotte.
Vi glæder os til at høre fra dig, og vi tager løbende kandidater til samtale.
Om Francks Kylindustri Gruppen og Francks Køleindustri
Francks Kylindustri blev etableret i Norrköbing, Sverige i 1950 og er i dag som Gruppe aktive i Sverige, Norge, Danmark og Finland inden for det installation- og service af køle- og varmepumpe installationer. I koncernen er vi +625 ansatte og arbejder ud fra +50 kontorer placeret tæt på vores kunder.
Francks Køleindustri startede aktiviteter i Danmark i august 2023 og er nu via organisk vækst og opkøb i dag +50 medarbejdere som arbejder ud fra 5 lokationer i Danmark.
Se evt. om Francks Køleindustri mere på francksref.com/dk/
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.