
Butiksmedarbejder søges til livlig og hyggelig tøjbutik i Skovlunde
Har du masser af energi, elsker kundekontakt og trives med en aktiv hverdag?
Hos Zanca Sonne i Skovlunde søger vi en ny fuldtidsmedarbejder til vores fysiske butik.
Måske det er dig, vi leder efter!
Om jobbet
Hos Zanca Sonne kombinerer vi butik og webshop under ét tag. Vi har en hverdag med højt tempo, masser af samarbejde samt en god portion humor og varme. Vi søger en smilende og selvstændig kollega, der brænder for kundekontakt og kan lide at være fysisk aktiv.
Dine arbejdsopgaver:
- Betjene kunder og yde personlig service
- Sikre et indbydende og ryddeligt butiksmiljø
- Fylde varer op og hjælpe med omrokering
- Deltage i planlægning og afholdelse af events
- Daglig klargøring og rengøring af butikken
Arbejdet foregår i butikken, men du vil løbende hente varer fra lagret, så det er vigtigt, at du trives med at være på benene og i bevægelse hele dagen.
Arbejdstid
- Hverdage kl. 08.30-16.00
- Hver anden onsdag til kl. 18.00
- To lørdage om måneden kl. 09.30-14.00
Vi forestiller os, at du er:
- Udadvendt og imødekommende
- Glad for at tale med mennesker og god til at skabe kontant
- Fysisk robust og trives med mange skridt i løbet af dagen
- Serviceminded med flair for slag og mersalg
- Selvstændig og ansvarlig
Om Zanca Sonne
Zanca Sonne er en veletableret modevirksomhed med både fysisk butik og webshop, grundlagt af Stine Sonne og Annette Zanca i 2004. Vi har base i Skovlunde med 24 ansatte, og vores arbejdsmiljø er præget af en familiær stemning, uhøjtidelig tone, højt tempo og godt humør. Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelingerne, hvilket skaber en alsidig og aktiv hverdag.
Vi værdsætter frihed under ansvar og tilbyder en arbejdsplads, hvor både menneskelighed og professionalisme går hånd i hånd.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV med et vellignende billede til Trine@zancasonne.dk. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kanditat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!