All4Labels Denmark SB A/S
Langå

Bogholder til stærkt team i Stevnstrup

Vær med til at løfte vores økonomifunktion til næste niveau

Er du en dygtig og struktureret bogholder, som trives i en hverdag med varierede opgaver og gode kolleger? Hos All4Labels Denmark SB A/S søger vi en ny kollega til vores økonomi- og administrationsafdeling i Stevnstrup – en holdspiller, der har lyst til at blive en vigtig del af et velfungerende team og bidrage til at udvikle og styrke vores økonomifunktion.

Om os

Vi er en af Nordens største etiketvirksomheder med ca. 160 medarbejdere fordelt på vores hovedkontor i Stevnstrup ved Randers og en afdeling i Birkerød. I økonomi- og administrationsafdelingen arbejder vi tæt sammen og hjælper hinanden på tværs – her er det fælles engagement og kollegiale samarbejde i højsædet.

Om stillingen

Du får en central rolle i et team bestående af to bogholdere, en kontorassistent og en økonomichef. Opgaverne er alsidige og spænder bredt inden for bogholderi og administration. Vi har et stærkt fundament, og nu har vi brug for dig til at være med til at løfte økonomifunktionen videre – både i daglig drift og med blik for forbedringer og udvikling.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Debitor- og kreditorbogholderi
  • Deltagelse i periode- og årsafslutninger
  • Administrative opgaver i samarbejde med resten af teamet
  • Rapportering og afstemninger
  • Kontakt med kunder og leverandører

Vi ser gerne, at du:

  • Er en teamplayer der spiller dine kollegaer gode
  • Har erfaring med Dynamics NAV / Business Central
  • Er rutineret bruger af Excel
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • Har god talforståelse og regnskabsmæssig indsigt

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • Er positiv, samarbejdsorienteret og serviceminded
  • Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • Har lyst til at bidrage med idéer til løbende forbedringer

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med en uformel og samarbejdsorienteret kultur
  • Dygtige og dedikerede kolleger, der værdsætter hinandens indsats
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, god personaleforening og så meget kaffe og te, du kan drikke

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til via knappen "Ansøg". Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig senest den 31. august.

For uddybende spørgsmål til stillingen kontakt - Thomas Lyngholm på 29 81 89 64. (Sommerferie uge 29,30 og 31)

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.