
Lokal IT Administrator & Kvalitetskoordinator (fuldtid)
Stillingen
Som Lokal IT Administrator vil du være den primære kontaktperson for daglig IT-support til vores danske medarbejdere på kontorerne i Taastrup og Aalborg. Du bliver ansvarlig for bestilling, installation og vedligeholdelse af hardware og software samt administration af SharePoint og vores telefonsystem. Du vil arbejde tæt sammen med vores IT-support afdeling i England samt Globale IT-afdeling i Tyskland, hvor du både rapporterer IT-problemer og bidrager til løsninger.
Derudover får du ansvaret som kvalitetskoordinator i forhold til ISO 9001-certificeringen. Det indebærer at være tovholder på auditprocesser, arbejdsrutiner og rapportering i kvalitetsstyringsværktøjer.
Dine arbejdsopgaver inkluderer blandt andet:
- Daglig IT-support til danske brugere
- Bestilling, opsætning og vedligeholdelse af Pc’er, printere, telefoner og software
- Vedligeholdelse af rapporteringsværktøjet Remedy
- IT-problemrapportering og problemløsning i samarbejde med koncernens IT-afdeling
- Administration og udvikling af SharePoint
- Administration af ZF Danmarks telefonsystem
- Kvalitetskoordinering i forhold til ISO 9001-certificering, herunder audit, rutiner og rapportering
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du:
- Har stærkt kendskab til IT-support og/eller IT-administration
- Har godt kendskab til Office365
- Kender til ISO 9001 og kvalitetsstyring
- Er teknisk nysgerrig og interesseret i at lære nyt
- Har erfaring med rapporteringsværktøjer
- Behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt
- Er god til at undervise og formidle IT-relateret viden
- Kan følge fastlagte procedurer og samtidig være selvstændig og serviceminded
- Er god til at planlægge, prioritere og give konstruktiv feedback
- Har et godt humør, tålmodighed og trives i et internationalt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- En spændende og varieret stilling i en global virksomhed
- Fuld tid med løn, der matcher markedet
- Gode muligheder for faglig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
Lokation:
ZF Danmark, Taastrupgårdsvej 8-10, 2630 Taastrup (med arbejdsopgaver også i Aalborg).
Spørgsmål til stillingen:
Har du spørgsmål til stillingen er di selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Spørgsmål vedrørende området IT:
Kontakt Betina Hargum på tlf. 469012 21 eller e-mail betina.hargum@zf.com
Spørgsmål vedrørende området Kvalitetsstyring:
Kontakt Thomas Aagaard på tlf. 46901203 eller e-mail thomas.aagaard@zf.com
Ansøgning:
Ansøg via QuickApply senest d. 8. august 2025.
Stillingen besættes lige så snart den rette kandidat er fundet, også selv om det er inden ansøgningsfristen er udløbet, så skynd dig at ansøge.
Om os
ZF Danmark er en del af den globale ZF-koncern med hovedkontor i Tyskland. Vi har kontorer i Taastrup og Aalborg, og vores IT-drift styres centralt fra Tyskland i et serverløst miljø. Vi søger nu en dygtig og engageret medarbejder, som kan varetage rollen som lokal IT-administrator og kvalitetskoordinator i Danmark.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.