
Salgs- og byggerådgiver – Jylland/Fyn
Kan du formidle drømmen om et pusterum – med afsæt i vores udstilling i Byggecentrum Middelfart og ved Åbent Hus-arrangementer rundt om i landet?
Vi søger dig, der elsker menneskelig kontakt, kan dit salgshåndværk, og ikke er bange for at tage telefonen eller bilen og møde nye kunder. Dig, der både kan læse folks behov og lukke en handel med et smil. Hos Planet Huse bygger vi kvalitetsfritidshuse til danskerne – og vi søger nu en salgs- og byggerådgiver, der vil være med til at gøre sommerhusdrømmen til virkelighed.
Dit nye arbejdsliv: frihed, kundekontakt og gode leads
Som rådgiver hos os får du en hverdag med stor fleksibilitet og mange kundemøder. Hver anden weekend er du på udstillingen i Middelfart, og i ugens løb veksler du mellem kundebesøg, grundbesigtigelser, hjemmearbejde – og en fast ugentlig dag på hovedkontoret i Ribe.
Leads? Dem får du masser af – digitalt og gennem vores mange events. Og ved din tilstedeværelse på udstillingen skaber du også selv gode kontakter.
Dine opgaver – du rådgiver, sælger og gør drømmen konkret
Din hovedopgave er salg og rådgivning. Hos os skal du ikke bruge tid på at bestille geotekniske rapporter eller koordinere med landinspektører – det klarer vi for dig. Din energi skal bruges der, hvor du er bedst – i dialogen med kunderne og i selve salget.
Du kommer til at:
- Møde og rådgive kunder om valg af hustype og indretning
- Tilpasse huse ud fra grundens forhold og familiens ønsker
- Udarbejde tilbud og kontrakter – gerne med finansieringsforslag og udlejningsbudget
- Sælge indflytningsklare projekthuse på egne byggegrunde
- Være en synlig og troværdig del af vores Åbent hus-arrangementer, events og på udstillingen i Middelfart
- Arbejde med opsøgende salg og sikre god, struktureret opfølgning
Du arbejder tæt sammen med vores arkitekter og indretningsrådgivere – og du er kundens faste holdepunkt hele vejen fra første kontakt til de skriver under og herefter overgår til vores tekniske afdeling, som står for selve byggeprocessen.
Er du den, vi leder efter?
Du er typen, der tager kontakt uden at blinke, og du trives bedst, når du er ude blandt mennesker. Du er nysgerrig, kvik og god til at læse folk – og du elsker følelsen af at lukke en god handel, hvor både du og kunden smiler bagefter.
Du bliver motiveret af at skabe relationer, men også af resultater og synlige fremskridt. Du er ikke bange for at række ud til nye kunder, og du ved, at lidt charme og en lun bemærkning kan få døren til at åbne sig. Samtidig er du empatisk og lyttende – du kan sætte dig ind i folks behov, og du gør dig umage for at finde den helt rigtige løsning til dem.
Du har erfaring med salg af fritidshuse eller helårshuse i byggebranchen, og måske har du også en baggrund som ejendomsmægler – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du brænder for og motiveres af salg, og at du kan styre dine sager selvstændigt med fokus på både kunderejsen og resultaterne.
Vi tilbyder
- Attraktiv lønmodel: Provisionsbaseret uden loft + garanteret minimumsløn
- Telefon, PC, sundhedsforsikring og kørselsgodtgørelse
- Et stærkt fællesskab med 90 kollegaer i Ribe og 6 dygtige rådgiverkollegaer i salgsteamet
- En virksomhed med faglig stolthed, frihed under ansvar og et smil på læben i hverdagen
Lyder det som noget for dig?
Send via QuickApply-knappen ”Ansøg”. Alle ansøgninger bliver naturligvis behandlet fortroligt og i overensstemmelse med gældende GDPR-regler. Har du spørgsmål? Skriv til adm. direktør Torben Basse på tb@planethuse.dk. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Klar til at sælge drømme med os?
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.