Institut For Bygningsmiljø A/S
Glostrup

Vil du være med til at sikre sunde bygninger og ansvarlig affaldshåndtering ved renovering?

Er du ingeniør, bygningskonstruktør eller har en lignende teknisk baggrund – og interesserer du dig for bæredygtig bygningsrenovering, arbejdsmiljø og indeklima? Så er du måske vores nye kollega!

På vores kontor i Glostrup tilbyder vi en alsidig og spændende stilling, hvor du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder med rådgivning indenfor miljø- og indeklimaopgaver for både offentlige, erhvervs- og privatkunder. Du bliver primært tilknyttet kontoret i Glostrup, men indgår i et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne.

Hvem er Institut for Bygningsmiljø A/S?

Institut for Bygningsmiljø blev etableret i starten af 2024 og har siden oplevet en stærk vækst. Vi er allerede blandt de førende rådgivere inden for miljø og indeklima i Danmark – særligt på området for miljø- og ressourcekortlægning, er efterspørgslen stor. Institut for Bygningsmiljø er en virksomhed med i alt 14 erfarne kollegaer fordelt på kontoerne i Glostrup og i Odense.

Vi har eget bygningslaboratorium i Odense, hvor fagligt dygtige og hjælpsomme kolleger står klar til at bidrage med sparring og analyser. Hos Institut for Bygningsmiljø værdsætter vi både faglighed og fællesskab, og med en flad organisationsstruktur får du mulighed for at præge din egen hverdag og bidrage aktivt til udviklingen af teamet og virksomheden.

Dine opgaver

Som Miljø- og Indeklimarådgiver får du en central rolle i vores arbejde med at sikre sunde og ansvarlige bygningsprojekter. Din primære opgave vil være at rådgive vores kunder om miljøproblematiske stoffer i bygninger samt arbejdsmiljø og indeklimaforhold. Kunderne ved Institut for Bygningsmiljø er meget varieret og er f.eks. boligselskaber, offentlige bygningsejere, forsikringsselskaber, skadeservicefirmaer, erhvervs- og privatkunder.

Opgaverne følger typisk en helhedsorienteret proces:

  • Planlægning og koordinering med kunder og samarbejdspartnere
  • Bygningsundersøgelser og prøveudtagning
  • Analyse og vurdering af resultater
  • Udarbejdelse af tekniske rapporter og løsningsforslag
  • Opfølgning og kvalitetssikring

Du vil især arbejde med kortlægning af miljøfarlige stoffer, affaldshåndtering og arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med renovering og nedrivning. Over tid kan dine arbejdsopgaver udvides til relaterede fagområder som fugt og skimmelsvamp, trænedbrydende svampe eller træangribende insekter – afhængigt af dine interesser og vores opgavebehov.

Vi sørger for, at du kommer godt i gang

Afhængigt af din erfaring starter du med et struktureret oplæringsforløb, som kombinerer kurser og sidemandsoplæring af erfarne kollegaer. Når du har opnået det nødvendige faglige niveau, får du ansvar for egne opgaver. Vi støtter løbende din faglige udvikling og specialisering inden for områder, der er i stigende fokus i byggebranchen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør, miljøtekniker eller har en tilsvarende teknisk baggrund – gerne med praktisk erfaring eller håndværksmæssigt udgangspunkt
  • Du har teoretisk viden inden for miljø og arbejdsmiljø. Gerne med uddannelse som miljø- og ressourcekoordinator/arbejdsmiljøkoordinator, eller ønske om at tilegne sig kompetencerne.
  • Har interesse for miljøproblematiske stoffer, arbejdsmiljø og indeklima
  • Er nysgerrig, detaljeorienteret og systematisk
  • Har gode kommunikationsevner og trives i dialog med både kunder og kolleger
  • Kan formulere dig klart og præcist på skrift og udarbejde tekniske rapporter på dansk
  • Har kørekort, ren straffeattest og adgang til præsentabel bil
  • Bopæl i Københavnsområdet vil være en fordel.

Har du yderligere kvalifikationer eller specialviden, ser vi det som et plus.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende hverdag med faglige udfordringer og ansvar
  • Gode medarbejderforhold, herunder frokostordning, pension og sundhedsforsikring
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab med plads til idéer og indflydelse
  • Mulighed for faglig specialisering og videreudvikling
  • Specialisering og dygtiggørelse inden for et fagområde, der får stadig større betydning ved nedrivning og renovering af den eksisterende bygningsmasse
  • Konkurrencedygtig løn og fleksibilitet i planlægning af din arbejdsdag
  • Deltagelse i sociale arrangementer og et team, der gerne hjælper hinanden

Tiltrædelse og ansøgning

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale. Samtaler afholdes løbende, indtil den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kim Hansen tlf. 6018 4320 eller Hector Diaz tlf. 6018 2295.

Vi modtager kun ansøgninger sendt via QuickApply-knappen "Ansøg". Ansøgninger sendt på anden vis – f.eks. via e-mail eller fysisk post – vil ikke blive taget i betragtning.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.