
Kollega til salgsteam
Bliv en del af en virksomhed, hvor alle kender alle, og gode idéer og initiativer bliver værdsat. ALS Denmark er en del af en international koncern, ALS Global, med mere end 20.000 medarbejdere på verdensplan. I Danmark er vi over 100 kollegaer, der arbejder med et bredt udvalgt af kemiske og mikrobiologiske analyser af jord, vand, luft, bygningsmaterialer og fødevarer. Find mere information på vores hjemmeside www.alsglobal.dk.
Vi er på udkig efter en engageret kollega til at arbejde med sparring med vores kunder omkring analyser og priser. Som vores nye salgskollega skal du have et tæt samarbejde med vores eksisterende kunder omkring analyser og priser samt være med til at udvide vores kundekreds i Danmark. Vores kunder er typisk rådgivende ingeniører, entreprenørvirksomheder samt forsyningsselskaber og andre offentlige virksomheder.
Du vil i stillingen få et spændende udviklings- og læringsforløb og komme til at indgå i tæt samarbejde med vores salgsansvarlige. Du vil få en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø med højt tempo og godt humør, en uformel omgangstone med fokus på effektivitet og kvalitet. Vi vægter et sundt arbejdsmiljø og det kollegiale sammenhold højt.
Dine kvalifikationer
Det vigtigste i dette job er din lyst til at arbejde med salg, samt at du er motiveret af den tætte kundekontakt og trives med at tale med mange forskellige mennesker i løbet af din arbejdsdag.
Vi forestiller os, at:
- Du er uddannet indenfor kemi, som laborant, ingeniør, cand.scient. eller lign.
- Du har god IT-forståelse, som minimum erfaring med Word, Excel og Outlook
- Du er IT-vant og ikke bange for at arbejde med nye systemer
- Du er god til at formulere dig på skrift og i tale og du kan begå dig på både dansk og engelsk.
- Du arbejder struktureret, stiller spørgsmål, er opsøgende og tager selvstændigt initiativ
ALS Denmark tilbyder
Vi kan tilbyde dig et job i et mindre team, hvor fleksibilitet, overblik og gode samarbejdsevner vægtes højt. Hos ALS vil du opleve, at alle kender alle – og alle støtter op om og hjælper hinanden, også når vi har travlt. Omgangstonen er uformel og samarbejdet er bredt mellem afdelingerne.
Jobbet er en fuldtidsstilling, hvor dine ugentlige arbejdstider fortrinsvis vil ligge mandag-fredag.
Vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt, hvorfor vi løbende vil indkalde til samtaler.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte vores salgsansvarlige kemiker Dorthe Andreassen på tlf. 4925 0798 eller mail: dorthe.andreasen@alsglobal.com eller hendes kollega Camilla Højsted på tlf. 4925 0774 eller mail camilla.hojsted@alsglobal.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.