Tveje Merløse menighedsråd
Holbæk

Tveje Merløse kirke søger en organist, der er bredt musikalsk funderet

Tveje Merløse kirke i Holbæk søger en organist (37 t) pr. 1. oktober 2025.

Hvem er vi?

Tveje Merløse er en af Holbæks bykirker, men ligger i den lille landsby Tveje Merløse i udkanten af byen. Kirken er omkranset af kirkegården og landsbyens mange træer. Landsbymiljøet understreges af branddammen med ænder og de mange gamle huse og gårde. Organisten har kontor i Den Gamle Skole ved siden af to af kirkens fire præster. Kirken betjenes til hverdag af et team bestående af administrationschef, kordegn, kirketjenere, kirkekulturmedarbejder, graver og gravermedhjælpere. Sognet har 12.000 indbyggere, som bor i den sydlige og vestlige del af Holbæk. Sognet er kendetegnet ved en fast søndagsmenighed, brugen af mange nyere salmer i gudstjenesten og en stor opbakning til særlige arrangementer og sogneaktiviteter. Tveje Merløse kirke har et udstrakt netværk i lokalområdet og det bevirker, at der er mange aktiviteter i kirken, understøttet af mange frivillige ildsjæle.

Vi søger en organist, der:

  • er fagligt dygtig og har sans for at understøtte og inspirere menighedens salmesang - både rytmisk og klassisk
  • leder kirkens kor og brænder for korledelse af kirkens voksenkor
  • har ansvar for vedligeholdelse af sognets instrumenter og håndtering af sognets noder
  • er god til at samarbejde, er udadvendt, fleksibel og deltager i kalender-, planlægnings- og andre arbejdsrelaterede møder, herunder møder i koncert-, møde- og gudstjenesteudvalget, når indholdet vedrører musik
  • kan arrangere og gennemføre et antal koncerter og musikarrangementer, herunder være tovholder, vært og stå for PR for arrangementerne
  • har sin daglige gang i kirken og vil indgå i kirkens liv og være med til at udvikle det i samarbejde med både ansatte og frivillige

Orglet er et Frobenius-orgel fra december 2021 med 12 stemmer, 2 manualer og pedal, svelleværk og tre transmissioner. I svelleværket er en velklingende fransk obo, og orglet er særdeles egnet til både barok og romantisk repertoire. Sognet råder over et Yamaha C5-flygel, et opretstående Yamaha-klaver i kirken og et el-klaver (Nord Piano).

Tveje Merløse kirke består af et stort netværk af frivillige, et engageret menighedsråd og fastansatte. Dine nærmeste kollegaer vil være en kordegn, to kirketjenere, kirke- og korsangere, en kirke- og kulturmedarbejder, en graver, gravermedhjælpere og fire præster. Din nærmeste leder vil være administrationschefen.

Om Tveje Merløse som arbejdsplads

  • Vi mener, at en god arbejdsplads er baseret på et inspirerende teamsamarbejde med høje ambitioner, frihed under ansvar og en positiv atmosfære
  • Vi vægter et rummeligt og godt arbejdsmiljø højt og sætter pris på samarbejde og en uformel tone
  • Vi arbejder bl.a. efter den værdi, som tilskynder os til at behandle andre, som vi gerne selv vil behandles

Lønforhold:

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister eller Cirkulære om protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne på folkekirkens område samt Overenskomsten for akademikere i staten.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.

Stillingen er med geografisk fleksibilitet, hvor langt største delen af tjenesten er i Tveje Merløse kirke, Tveje-Merløse 22, 4300 Holbæk. Tveje Merløse sogn betjener også flere plejecentre og Sygehuskapellet, så det er en fordel at have kørekort og egen bil.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Dorte Hovmand tlf. 44129423

Har denne stilling vakt din interesse – ser vi frem til at høre fra dig.

Skriftlig ansøgning med relevante bilag uploades til Tveje Merløse kirkes menighedsråd Ansøgningsfrist den 10/8 2025 kl. 09.00. Ansættelsessamtale og prøvespil afholdes den 17/8 2025. Anden samtalerunde afholdes den 26/8 2025.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, børneattest, samt at der er prøvetid i stillingen.

Yderligere løninformationer:

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 339.395,83kr. – 428.284,72kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.349,25 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 3.366,35 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.590,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt

28.731,11 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke

36.746,23 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker

43.528,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 til 6 kirker

50.186,9kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 7 eller flere kirker. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og Organistforeningen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. For bacheloruddannede er bruttolønnen mellem 321.838,00 - 379.074,365kr. årligt (nutidskroner). For kandidatuddannede er bruttolønnen mellem 351.728,02 kr. – 428.588,06 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.254,59 kr. – 70.286,42 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og DOKS.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.