
HR Business Partner – idverde A/S - Sjælland
Træd ind i en førende, grøn og entreprenant virksomhed med mennesker i centrum og natur i sjælen
Vil du være tæt på forretningen og samtidig bidrage til udviklingen af en ambitiøs HR-organisation? Har du erfaring fra en driftsvirksomhed – fx grøn drift, anlægsgartner, entreprenør eller lignende – og motiveres du af at skabe værdi for både ledere og medarbejdere? Så er det måske dig, vi søger som vores nye HR Business Partner for idverdes driftsforretning på Sjælland.
Du bliver en vigtig brobygger
Som HR Business Partner i idverde er du både tæt på medarbejdernes hverdag og en aktiv sparringspartner for ledelsen. Du skal kunne bevæge dig hjemmevant mellem strategiske dialoger og praksisnære kontekster – og trives i at være bindeleddet, der skaber mening, sammenhæng og fremdrift i en kompleks og menneskenær virkelighed.
Du får base i Ejby ved Glostrup og bliver HR-partner for vores driftsforretning på Sjælland, hvor du samarbejder tæt med regionsdirektøren og produktionsledere (pt. ca. 10–12) på tværs af vores sjællandske lokationer. Derudover vil du indgå i et stærkt HR-team og være tæt koblet til vores HR Business Partner for driften i Jylland og Fyn. Du må forvente ugentlige besøg på skiftende lokationer – herunder lejlighedsvise møder i Jylland – og du planlægger i høj grad selv din tid og dine aktiviteter.
Dine opgaver og fokusområder
- Agere ”point of contact” for idverdes driftsforretning på Sjælland
- Sparre med og rådgive ledere om personaleledelse, trivsel, teamsammensætning og udvikling
- Understøtte gennemførelsen af HR-årshjul og sikre høj kvalitet i MUS, onboarding, rekruttering, fraværsdialoger mv.
- Implementere og forankre HR-politikker og -projekter i tæt samspil med produktionen
- Drive forandringsprocesser i samarbejde med kolleger i HR og forretningen
- Indgå aktivt i samarbejdet med arbejdsmiljøorganisationen om trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljøindsatser
- Lede og deltage i HR-udviklingsprojekter – fx onboarding, brug af HR-data, integration af nye virksomheder, rekruttering, læring og employer branding
- Være lead på forskellige tværgående projekter
Hvad forventes du at lykkes med?
Som HR Business Partner vil du være en succes hvis du:
- Formår at opbygge stærke og tillidsfulde relationer til både ledere og medarbejdere – og være synlig og nærværende i driften
- Er god til at koble viden, data og erfaringer fra praksis med strategiske mål – og omsætter det til konkrete initiativer
- Er proaktiv og medskabende i forhold til trivsel, rekruttering, onboarding og fastholdelse
- Understøtter ledernes evne til at drive god personaleledelse – både i dagligdagen og gennem struktur og systematik
- Bidrager med sammenhængskraft og tværgående blik i HR-teamet og tænker i helheder og relationer frem for siloopgaver
Hvem er du?
Du er en erfaren og relationsstærk HR Business Partner med solid forretningsforståelse og lyst til at gøre en forskel i en grøn driftsorganisation. Du motiveres af at skabe sammenhæng mellem strategiske målsætninger og hverdagspraksis – og har det fint med at trække i arbejdstøjet for at forstå dine kollegers virkelighed.
Vi forestiller os, at du:
- Har mindst 5 års erfaring fra en HR-rolle tæt på driften
- Har erfaring med at arbejde med både funktionærer og timelønnede medarbejdere og praksisnære HR-problemstillinger
- Er selvstændig, struktureret og vant til at planlægge dine egne opgaver og arbejdsdage
- Er opsøgende og dygtig til at skabe relationer og sammenhænge – både i forretningen og sammen med HR-teamet
En del af en ambitiøs og tværgående HR-organisation
Du bliver en del af et nationalt HR-team med dygtige kolleger inden for rekruttering, arbejdsmiljø, jura, læring, HR administration og ledelsesudvikling. Vi arbejder tæt sammen i et uformelt, fagligt stærkt miljø og deler en ambition om at løfte HR’s rolle i takt med forretningens udvikling.
Vi leder efter en HR-kollega, der kan bygge bro mellem strategi og praksis – og som både evner at se helheder og skabe relationer i øjenhøjde. Det handler om at forstå hverdagen, skabe sammenhæng og bidrage til en HR-funktion, der reelt gør en forskel for mennesker og forretning.
Vil du med på rejsen?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til rollen, teamet eller idverde, er du velkommen til at kontakte:
Claus Rosendahl, CHRO, tlf. +45 28 92 59 72
Om idverde
idverde er Europas førende anlægsgartnerkoncern. I Danmark arbejder vi for et grønnere og mere bæredygtigt samfund ved at skabe, udvikle og pleje grønne og blå byrum, biodiversitet, klimatilpasning og fremtidssikrede anlægsløsninger. Vi har mennesket i centrum og naturen i sjælen. Og vores medarbejdere er vores vigtigste ressource – derfor investerer vi i deres faglige og menneskelige udvikling.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.