LOBPA
Taastrup

Økonomisk konsulent

LOBPA søger en ny kollega til vores afdeling for Økonomi, HR og Løn. Stillingen, som økonomisk konsulent, er en fuldtidsstilling placeret på vores hovedkontor i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup. Her vil du blive en del af en afdeling på 9 medarbejdere, med en stor berøringsflade både internt og eksternt. Stillingen refererer til økonomichefen.

LOBPA arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv på lige fod med alle andre. Vi er både en landsdækkende medlems- og interesseorganisation for alle med BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) og en non-profit leverandør af BPA og andre former for personlig assistance. Vores sekretariat på 20 medarbejdere samt vores 1.500 handicaphjælpere hjælper børn og voksne i hele landet.

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være:

  • Indhentning, beregning og kontrol af budgetter fra kommunerne på de enkelte BPA ordninger.
  • Opfølgende dialog med kommuner omkring budgetter.
  • Håndtering samt tolkning af overenskomster i forhold til takster og løn.
  • Controlling af timeforbrug i BPA ordninger i tæt samarbejde med LOBPAs konsulenter.
  • Bistå kunder og kollegaer med vagtplaner og vagtrul i henhold til bevilling og budget.
  • Udvikling og vedligehold af værktøjer til den løbende budgetopfølgning.
  • Beregning og prisfastsættelse af Helhedsorienterede Løsninger samt Ledsagelse ved nye ordninger.
  • Deltage i udarbejdelse af udbudsmateriale.
  • Servicering af både kunder, kommuner samt medarbejdere via telefon og mail.
  • Sparring og tæt samarbejde med alle i LOBPAs sekretariat.
  • Ad hoc-opgaver samt projektdeltagelse.

Om dig:

  • Vi forventer, du har en bred praktisk erfaring indenfor økonomi.
  • Er superbruger af Excel.
  • Det er er en fordel, hvis du har erfaring med overenskomster samt let personalejura.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret med et godt overblik og besidder en god koordineringsevne.
  • At du har interesse i og fokus på at udvikle arbejdsprocesser samt understøttende Excel-værktøjer.
  • Brænder for at gøre en forskel for mennesker med handicap.

Vi tilbyder:

  • Job i en non-profit organisation, beliggende i et dejligt og tilgængeligt hus, sammen med andre patientorganisationer. I huset er der bl.a. fælles kantine og gratis træningsfaciliteter.
  • Mulighed for et afvekslende job med stort ansvar og plads til udvikling.
  • At være en del af et fællesskab, der går en ekstra kilometer for mennesker, der har brug for os.
  • Gode muligheder for efteruddannelse.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • Tæt på offentlig transport, motorvejsnet og med gratis parkering.

Løn og vilkår vil afspejle stillingens indhold og dine kvalifikationer.

Ved spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte økonomichef Christina Boe Arnholt på T: 3073 7488 mail cba@lobpa.dk, eller regnskabsansvarlig Jan Ciesla på T: 3635 9634 mail jc@lobpa.dk.

Din ansøgning

Hvis stillingen er noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din kortfattede ansøgning samt dit CV på følgende mail; job@lobpa.dk skriv ”Økonomisk konsulent” i emnelinjen. På grund af ferieperioden holder vi samtaler løbende både i juli og august, og vi lukker opslaget, når vi har fundet den rette. Din ansøgning bliver behandlet fortroligt, og vores svar går til den e-mail adresse, du sender din ansøgning fra.

Vi glæder os meget til at finde vores nye kollega.