
QA Specialist
Vil du være en del af et voksende team på 20 dygtige softwareudviklere og bidrage til at forme fremtiden for Danmarks største markedsplads for lejeboliger? -hvis ja, tilbyder vi muligheden for at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor du er med til at udvikle vores platform og skabe innovative løsninger til boligadministration for professionelle udlejere.
Jobbet og hvad kan du forvente
Som QA Specialist hos BoligPortal bliver du en central del af vores teknologiske rejse, hvor vi ikke kun er en markedsplads, men også udvikler avancerede, branchespecifikke systemer til professionelle udlejere. Du vil rapportere til vores QA Engineering Team Lead og komme til at arbejde med testprocesser og testkørsel på Boligportals Markedsplads i både Danmark og Sverige. Testarbejdet indebærer test på mobil, web og på vores mobile apps Boligportal app og Flyttesyn app og indebærer ansvar for såvel testarbejdet, sikringen af produktkvaliteten gennem samarbejde og optimering af processer. Der vil desuden være rig mulighed for et tæt samarbejde med vores Produktafdeling.
Du bliver en del af en dynamisk og entreprenant kultur, hvor effektivitet og samarbejde går hånd i hånd, hvor møderne er korte, og vi holder kommunikationen simpel med Slack frem for e-mails. Når arbejdsdagen kræver en pause, kan du udfordre dine kolleger i bordtennis eller en intens kamp i Rocket League eller Bomberman – alt sammen i vores moderne kontorer i IT-byen Katrinebjerg, Aarhus. Vi tror på, at sjov og samarbejde går hånd i hånd, og at en god pause kan være med til at skabe de bedste idéer og større effektivitet!
Dine primære ansvarsområder:
- Strukturering af og design af tests og test cases
- Opsætning af testmiljøer og testdata på vores forskellige projekter
- Udførelse af funktionelle og ikke-funktionelle tests på web og app
- Foretage risikobaseret vurdering og prioritering af testcases
- Planlægning og koordinering af testaktiviteter ifm. Releases
- Bidrage til fejlfinding og testrapportering
Din baggrund og kvalifikationer
For at blive en del af holdet er det en forudsætning, at du kommer fra en lignende stilling, hvor du i et par år har arbejdet som Test Engineer, tester eller QA Engineer. Du har erfaring med testprocesser, struktureret test, testdesignteknikker, testautomatisering, system- og integrationstest samt agile udviklingsmetoder. Du er bekendt med QA arbejde på både frontend- og backend og er god til at formidle problematikker videre til udviklingsafdelingen.
Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund indenfor et IT relateret område, men vigtigst er at du er dygtig, brænder for dit arbejder og vil gøre dit for at vores kunder får den bedst mulige test-service. Har du allerede en ISTQB eller TMAP certificering er det et plus, men ellers sørger vi gerne for, at du opnår det. Som person er du analytisk og har en struktureret og proaktiv tilgang til problemløsning. Du er detaljeorienteret, tager naturligt ansvar og trives fint med rutinearbejde. Da vi er en primært dansk virksomhed, er det et krav, at du er flydende på både dansk og engelsk.
Vi flytter ideer sammen
Du bliver en del af en dynamisk og innovativ virksomhed i rivende udvikling. Vi er en arbejdsplads med 80+ dedikerede og dygtige kollegaer, som hver brænder for hvert sit fagområde. Kulturen bærer præg af en uformel tone, flad struktur og høj faglighed. Du bliver en del af et hus med godt sammenhold, gensidig respekt, fleksibilitet og ordentlighed. Vi går op i din faglige- og personlige udvikling, og vi tror på, at 1:1 snakke med din leder og sparring med dine dygtige kollegaer er det rigtige fundament dertil. Vi sørger derudover for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, kaffe og te ad libitum og har PlayStation-rum og interne bordtennisturneringer -alt sammen krydret med inspirerende kollegaer og diverse sociale arrangementer.
Vi flytter hinanden, sammen. Ambitionerne driver os, men vi ved, at vi kommer længst, når vi har det sjovt undervejs. For mere information om rollen og hvorfor det at arbejde hos BoligPortal gør dig til en del af et stærkt, udviklende og inkluderende fællesskab kontakt Mayse Lind, Senior Talent Acquisition Manager på mail: mayse.lind@northmedia.dk. Vi holder interviews løbende og opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge snarest muligt.
Om Boligportal
Boligportal er Danmarks største lejeboligportal, og med mere end 25 års erfaring i udlejningsbranchen ved vi, hvad der er vigtigt for både lejere og udlejere. Det skal foregå sikkert og hurtigt -og det gør det med BoligPortal. Vi er det største samlingspunkt for lejere og udlejere i Danmark, og hvert år matcher vi flere end 100.000 boliger med lejere. Derudover tilbyder vi en bred vifte af digitale værktøjer til udlejere, så udlejningsprocessen bliver så effektiv som muligt. Hos os er du sikker på at få den rette sparring og vejledning i bl.a. lejeloven, hvad end du er lejer, privat udlejer, boligadministrator eller vicevært. Få viden, spændende indsigter og gode råd om alt inden for boligudlejning - og få et kig ind i hverdagen hos BoligPortal, hvor du kan lære os bedre at kende som virksomhed. Vi har hovedkontor i Århus og en afdeling i Stockholm - Læs mere på www.boligportal.dk
Boligportal er ejet af North Media A/S hvis selskaber udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne inden for tilbud fra detailhandlen, lejeboliger, jobannoncering og digitale adgangssystemer. Selskaberne er alle skalérbare volumenforretninger, der er specialister i at håndtere store mængder materiale og data ensartet, hurtigt, sikkert og til en lav enhedspris. North Media A/S er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.