
Lægesekretær/fertilitetskoordinator søges til Speciallægepraksis i København K
Klinik Hedegaard er en lille speciallæge klinik beliggende i en skøn ejendom mellem Kastellet og Nyboder. Klinikken er ejet af Birgitte Rindom, speciallæge i fertilitet og gynækologi. Hos os lægger vi vægt på den nære patientkontakt og brænder for at yde en grundig og individuel udredning og behandling af vore fertilitets- og gynækologiske patienter. Vi deler lokaler med JunoIVF og har et tæt samarbejde.
Vi søger en lægesekretær til en fast stilling på 28-37 timer om ugen fordelt fra mandag til fredag. Vi åbner kl. 08.00. Ønskes en ugentlig fridag kan vi tale om det. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Klinik Hedegaard udfører alle former for gynækologi, fertilitetsudredning samt fertilitetsbehandling.
Stillingen ønskes besat med en lægesekretær, gerne med erfaring indenfor specialet, det at arbejde i klinik eller med kendskab til IT-systemet Novax.
Du vil skulle arbejde meget tæt sammen med klinikkens øvrige personale som p.t. består af læge, jordemødre, sekretærer, embryologer og studentermedhjælpere. Du vil blive en del af en klinik i rivende udvikling.
Dine opgaver omfatter:
- Pasning af receptionen med modtagelse af vores patienter
- Udlevering samt tovholder på diverse samtykkeerklæringer
- Udfærdigelse af faktura
- Telefonbetjening og booking i Novax
- Indskanning af papirer
- Skrivning af epikriser samt henvisninger
- Bestilling af blodprøver
- Læse prøvesvar ind i systemet
- Holde venteværelse og areal pænt og ryddeligt
- Pasning af mailen
- Oprette stimulationsskemaer
- Opfyldning af diverse
- Bestilling af prøveafhentning med DHL
- Fællesopgaver som vasketøj og opfyldning
Vi tilbyder:
- Høj grad af selvstændighed i dit arbejde
- Et godt samarbejde på tværs af faggrupper
- Meget erfarne og kvalificerede kolleger
- Grundig oplæring
- Sundhedsforsikring
- Pension
Vi forventer, at du er:
- God til at samarbejde og brænder for specialet
- Kan arbejde selvstændigt
- Venlig og i stand til at yde god service overfor vores patienter, også når du har travlt
- God til at holde mange bolde i luften og til at bevare overblikket i en ofte travl hverdag
- Fleksibel i den daglige arbejdsplanlægning
- Vant til at arbejde med IT (vi bruger Novax-patientjournal)
- Kan tale engelsk og helst også kommunikere på de skandinaviske sprog
- Flydende i dansk på skrift og mundtligt
- Positiv i livsindstilling og humoristisk sans
- God ordenssans
- Stabil i fremmøde
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til individuel aftale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Wagner på 3168 3175.
Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse mv. sendes via linket nedenfor.
Sidste ansøgningsfrist er den 27. juli 2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.