LiqTech Holding A/S
Ballerup

Finance Business Partner til Global CleanTech virksomhed

Tag ansvar for den finansielle performance i vores membranproduktion og plastics-forretning

Om stillingen

Vi søger en engageret og forretningsorienteret Finance Business Partner, som vil spille en central rolle i at drive den finansielle udvikling og performance, i vores membranproduktion i Ballerup samt supportere vores LiqTech Plastics forretning, der drives som et selvstændigt segment med egen ledelse og P&L.

Du vil få en nøglerolle i vores økonomiske beslutningsprocesser og arbejde tæt sammen med produktionsledelsen i vores keramiske produktion, ledelsen i vores Plastics forretning og topledelsen. Dit fokus bliver at sikre en stærk finansiel styring, identificere vækst- og optimeringsmuligheder, og levere skarpe analyser, der understøtter strategiske initiativer.

Du vil referere direkte til vores CFOO og blive en del af et ambitiøst finansteam med stor indflydelse på virksomhedens udvikling.

Dine arbejdsopgaver inkluderer:

  • P&L-ansvar for vores Plastics-forretning – med fokus på rentabilitet, vækst og strategisk styring
  • Sparringspartner for produktionsledelsen i vores membranproduktion – herunder cost control, performance tracking og ejerskab af vores standard kost model og principper
  • Løbende finansiel opfølgning, rapportering og forecasting på tværs af områder
  • Udvikling af økonomiske modeller og KPI’er, som skaber overblik og transparens
  • Understøttelse af strategiske beslutninger med dybdegående analyser og scenariearbejde
  • Bidrag til budget- og forecast processer samt månedlige og kvartalsvise afvigelsesanalyser
  • Identificere muligheder for forbedringer i processer, cost management og værdiskabelse
  • Deltagelse i forretningsudvikling og tværfaglige projekter

Om dig

Du er forretningsorienteret, analytisk stærk og trives i krydsfeltet mellem økonomi, produktion og strategi. Du evner at gå i dialog med både tekniske og kommercielle profiler – og formår at oversætte tal til konkrete handlinger.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant økonomisk uddannelse, fx cand.merc., cand.oecon., HD(R) eller lignende
  • Min. 2-4 års erfaring som controller, business partner eller lignende i en produktions- eller projektvirksomhed
  • Erfaring med cost controlling, standard cost modeller og opbygningen af disse
  • Stærke analytiske og kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
  • Gode kompetencer i MS Office pakken inkl. Excel og ERP-systemer. Erfaring med Dynamics 365 vil være en fordel men er ikke en nødvendighed
  • En struktureret og selvkørende tilgang til opgaver

Om LiqTech

LiqTech er en dansk CleanTech virksomhed i vækst, som udvikler og producerer avancerede filtreringsløsninger baseret på egen patenteret membranteknologi. Vores produkter anvendes globalt i industrier med høje krav til vandrensning, bæredygtighed og performance. Vi kombinerer teknisk ekspertise med forretningsforståelse – og vi værdsætter samarbejde, ansvar og høj faglighed.

Ansøgning

Lyder det som din næste karrieremulighed? Så glæder vi os til at modtage dit motiverede CV, hvor du fortæller om din motivation og erfaringer.

Ansøg via vores rekrutteringsportal – vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFOO David Kowalczyk på dnk@liqtech.com eller +45 40 64 73 05.