
Frisk kontorassistent til bogholderi og kundeservice
Har du lyst til at være en del af et stærkt lille team, hvor man hjælper hinanden og jonglerer mange bolde? Og vil du være med til at give vores kunder i tandlæge- og medicobranchen en god service? Så søger vi en selvstændig og positiv kontorassistent til vores daglige bogholderi og lettere kundeservice.
Jobbet
Du får en central og vigtig rolle for vores team. I din hverdag bliver især dine evner for bogholderi bragt i spil, men også din lyst til telefonisk kundeservice og til at hjælpe vores salgskonsulenter. Du vil få ansvar for:
- Daglig bogføring
- Ordrebehandling samt bogføring af salgs- og købsordrer
- Momsafstemning samt afstemning af bank og betalinger
- Rykkerprocedure, overblik over låneudstyr
- Blæksprutte for sælgerne, forsendelse af reservedele, bestilling af smådele
Arbejdstiden er ca. 30 timer om ugen på vores kontor i Daugaard. Vi giver dig en grundig oplæring i systemer og sørger for, at du får en god forståelse for vores virksomhed og produkter.
Kvalifikationer
Du har god erfaring som bogholder. Måske har du kendskab til Business Central (BC), et plus, men ikke afgørende. Herudover:
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Er positiv og serviceminded – ’smilende stemme’ ved kundeservice i telefonen
- Teknisk snilde kan være en hjælp, produktet er lupbriller og konsulenterne optikere
Vi tilbyder
Et afvekslende job med gode muligheder for faglig læring og udvikling. Du vil blive en del af et erfarent team i en dynamisk virksomhed med gode arbejdsforhold og frihed under ansvar. Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer samt god pensions- og sundhedsordning.
Lidt om os
Syn & Ergonomi er førende forhandler i Danmark af ExamVision’s danskproducerede high-end lupbriller. Vi går op i at forbedre vores kunders arbejde med forstørrelse, vejlede i ergonomi og levere højeste kvalitet i både produkt og service. Vi er et team på fem positive kolleger, der er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden. Vi praktiserer en fri og respektfuld omgangstone.
Kontakt og ansøg
Har du spørgsmål til stillingen, så send en sms til Dorte Gjerlev på 24 28 16 06 – hun holder ferie, så der vil være forsinket svartid i uge 29 - 31.
Send din ansøgning og dit cv via linket "Ansøg" snarest muligt.
Ansættelsesdato er hurtigst muligt - vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.
Læs mere om Syn & Ergonomi og ExamVision på www.syn-ergonomi.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.