Danish Trade ApS
Herlev

Sales- & Category Manager

Er du en stærk købmand med flair for salgsanalyse, kategoriudvikling og B2B-salg?

Vil du lede et salgsteam og drive vækst med datadrevet købmandskab?

Vi søger en erfaren og ambitiøs profil til en nøglerolle i vores kommercielle organisation. Du får både strategisk og operationelt ansvar for salgsindsatsen og kategoriudvikling, med ledelse af tre dedikerede sælgere.

Du arbejder tæt sammen med marketing, indkøb og ledelse – og bruger analyser, salgsopfølgning og markedsindsigt til at udvikle vores position på både FMCG- og specialmarkedet. Din opgave er at sikre vækst gennem stærkt købmandskab og skarpe kommercielle beslutninger.

Dine primære ansvarsområder

  • Ledelse og udvikling af salgsorganisationen
  • Salgsanalyse og opfølgning – med fokus på optimering af kundeportefølje, pipeline og performance
  • Marginanalyse og kommerciel styring af prisstrategi og lønsomhed
  • Kategoriudvikling og sortimentsstyring med udgangspunkt i kunde- og markedsbehov
  • Forhandling og samarbejde med nøglekunder og større B2B-partnere
  • Sikre struktureret, analytisk og databaseret tilgang til salgs- og kategoriarbejdet

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring fra en B2B-rolle som Category Manager, Sales Manager, KAM eller lignende
  • Du er ekspert i Excel og har stærke analytiske og kommercielle evner, som du bruger til at omsætte data til konkrete salgsindsigter og kommercielle beslutninger
  • Erfaring med salgsledelse og motivering af team
  • Indgående forståelse for købmandskab og forhandling
  • Erfaring med FMCG-relaterede produkter og/eller specialmarkedet er en fordel
  • Flydende i dansk og professionel i skrift og tale på engelsk

Hvem er vi?

Danish Trade er en førende dansk B2B-virksomhed, der leverer Harm Reduction-produkter til over 600 forhandlere i Norden. Vi er en virksomhed i vækst med kontor og lager i Herlev samt et team på 12 dedikerede kollegaer. Hos os er der en flad struktur, hvor dine idéer bliver hørt, og du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.

Vi tilbyder:

  • En betydningsfuld rolle i en dynamisk B2B-organisation, hvor du får mulighed for at præge både strategi og drift
  • Et dedikeret team og tætte samarbejder på tværs af organisationen
  • En kultur med høj faglighed, frihed under ansvar og kort vej fra idé til handling
  • Konkurrencedygtig lønpakke, inkl. pension, sundhedsforsikring, frokostordning og fri telefon

Praktisk info:

Stillingen ønskes besat snarest muligt – vi afholder samtaler løbende.

Ved spørgsmål kan du kontakte Habib Al-Kenaani på tlf nr: 28761111 eller hk@danishtrade.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.