
Studentermedarbejder søges til marketing – skriv nyhedsbreve, artikler, guides og SoMe-opslag
Er du studerende med flair for kommunikation, og brænder du for at skrive nyhedsbreve, producere guides og artikler, samt lave SoMe opslag? Så er du måske vores nye studentermedarbejder hos 4D Academy.
Vi søger en selvstændig og skriftligt stærk studentermedarbejder, som kan understøtte vores marketingindsats og hjælpe med at skabe synlighed omkring vores kurser og services.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedarbejder bliver du en vigtig del af vores marketingteam. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve med fokus på konvertering og vidensdeling
- Fokus på at øge vores nyhedsbrevsmailingliste
- Skrivning og opbygning af artikler og guides til vores hjemmeside (SEO-fokus)
- Produktion af indhold til LinkedIn og Facebook – herunder både opslag og kampagner
- Løbende idéudvikling og sparring på indholdsstrategi og kampagner
- Let billedbehandling og grafisk opsætning i fx Canva eller tilsvarende
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing eller digital formidling – og klar til at omsætte teori til praksis
- Brænder for at formidle mulighederne med Microsofts produkter
- Har stærke skriftlige kompetencer på dansk og kan skrive både informativt og engagerende
- Er fortrolig i brugen af Microsoft 365 programmer
- Er struktureret, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
- Måske har erfaring med MailChimp, WordPress, Canva eller lignende værktøjer – det er dog ikke et krav
Det tilbyder vi
- Et studiejob med ansvar, hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder og sætte dit præg
- Et fleksibelt job med mulighed for at tilpasse arbejdstiden ifm. eksamener
- En uformel og social arbejdsplads med en flad organisationsstruktur
- Masser af læring om digital markedsføring i praksis
Hvem er vi?
4D Academy er et kursus- og konsulenthus med speciale i kompetenceudvikling inden for Microsoft-teknologier, Office 365, Power Platformen, Adobe og dataanalyse. Vi hjælper både private og offentlige organisationer med at styrke deres digitale kompetencer gennem praksisnære kurser og målrettet rådgivning.
Vi har et af Danmarks bredeste kursusudbud og underviser alt fra it-professionelle til slutbrugere og ledere. Vores undervisning er baseret på høj faglighed, stærk formidling og et skarpt fokus på den konkrete hverdag, kursisterne kommer fra.
Vi har hovedkontor på Læderstræde 22 i centrum af København, hvor vores konsulenter, undervisere, kursister og ansatte til daglig har deres gang. Vi er lige nu 20 medarbejdere, hvoraf 2 lige nu arbejder i Marketingafdelingen.
Praktisk info
- Arbejdstid: Ca. 10-15 timer om ugen – fleksibelt planlagt
- Opstart: Snarest muligt eller efter aftale
- Læderstræde 22, 2. sal, 1201 København K
- Løn efter aftale
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@4d.dk og notér venligst ”Studentermedarbejder – marketing” i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonathan Glud på +45 5359 6857 eller jgk@4d.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!