
Pædagog søges – 32 t/ugen til skøn selvejende børnehave v Sct. Hans Torv på Nørrebro
Er du i begyndelsen af din pædagogiske karriere – og har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvaliteten er høj og glæden stor?
Vi er på udkik efter en engageret og nysgerrig pædagog, der sammen med kollegaer, har lyst til at gøre en forskel for børn og familier i en selvejende børnehave med høj faglighed, gode rammer og masser af arbejdsglæde.
Hvem er vi?
Vi er en børnehave med 60 skønne børn og et stærkt team af 7 pædagoger og 4 medhjælpere. Vi bor som skrevet, lige ved Sankt Hans Torv og er en del af Sankt Johannes Gårdens integrerede børne- og ungeinstitution, hvor vi samarbejder med kollegaer i både fritid og klub.
Hos os har vi:
- Et ugentligt p-møde hver torsdag kl. 10-12.30 hvor hele teamet har faglig refleksion, kan sparre og planlægge ud fra børnegruppens behov.
- En evigt insisteren på at skabe genkendelighed via en relativ stram struktur i hverdagen, så både vi, børnene og forældrene ved hvad dagen byder på.
- Mange muligheder for at kunne bruge hele vores store hus hver dag, hvilket indbefatter en masse rum, en kæmpe sal, hvor vi har forskellige redskaber til bevægelseslege, en mindre sal, en legeplads og en masse udeareal omkring os.
- En hverdag præget af leg, tryghedsskabende relationer, bevægelse, udvikling – og ikke mindst grin og glæde 😊
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog – måske ny i faget, måske med lidt erfaring – men vigtigst af alt:
- Du har lyst til at bidrage til et fagligt og kollegialt fællesskab
- Du er nysgerrig, reflekteret, har mod på at lære og udvikle dig og ambitioner på børnenes vegne
- Du har mod på fx at have aktiviteter i træværkstedet, i ”spillebulen”, i salen og på legepladsen
- Du værdsætter struktur, overblik, tydelighed og måske at påvirke med dine idéer.
Klar til at høre mere?
Send os din ansøgning via QuickApply-knappen "Ansøg" – eller kig forbi til en rundvisning. (Ring og aftal med Maj-Britt på: 3539 0975) Vi vil så gerne møde dig og fortælle mere om, hvorfor vi er så glade for vores hverdag og arbejdsfællesskab her hos os.
Vi sigter efter en ansættelse midt august/start september.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.