Birkerød Privatskole
Birkerød

Uddannet pædagog 34 timer ugentlig til SFO Lindehuset, hvoraf de 9-10 timer er i skolen

Vi søger en pædagog, gerne med AKT-erfaring, pr. 1. oktober 2025, men gerne før. Du er idérig og kreativ og elsker at sætte kreative aktiviteter i gang, eller du er vild med at lave sport med børnene, eller det kan være spændende naturaktiviteter. Vi lægger vægt på at tilbyde nogle spændende og alsidige aktiviteter for børnene.

Du skal have ansvaret for en klasse, og du er omsorgsfuld, engageret, positiv og fleksibel og kan arbejde selvstændigt, samt indgå i teams. Du har fokus på forældresamarbejde og kan samarbejde med det øvrige personale om tilrettelæggelse af emner og aktiviteter og ligeledes være med til at udvikle SFO’en.

Dine opgaver:

  • ansvaret for en klasse, både børn og forældre
  • samarbejde med klassens team
  • stå for samlingsaktiviteter, hvor trivsel er i fokus (for hele klassen)
  • planlægge egne kreative aktiviteter (for alle SFO-børn)
  • modtagelse af Minibørn (maj + juni 2027)
  • samarbejde med resten af SFO-personalet

I stillingen indgår en ugentlig morgenåbner fra kl. 7.00 – 8.00, sammen med en kollega.

Vi lægger vægt på samarbejde på tværs af alle faggrupper omkring børnene, da det giver det bedste udgangspunkt for deres trivsel.

Vores målsætning er at skabe glade, sociale og selvstændige børn ved at lægge vægt på:

  • Nærhed med børnene
  • Tryghed for børnene
  • Respekt for hinanden og vise hensyn
  • Læreprocessen i at løse konflikter
  • Knytte venskaber

Vores SFO rummer pt. 174 børn, fordelt på 8 klasser fra 0. – 3. klasse med én voksen på hver klasse.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SFO-leder Anette Blum på tlf. 4517 4306, bedst mellem kl. 9.00 – 12.00. OBS! Vi har sommerferielukket frem til d. 4. august 2025.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børneattest ved ansættelse.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med dit uddannelsesbevis, samt andre relevante bilag. Ansøgningen sendes til job@birkerodprivatskole.dk senest torsdag d. 14. august 2025 kl.12.00.

Vi afholder løbende samtaler, dog senest uge 34.


Birkerød Privatskole er en selvejende institution med ca. 440 elever fra 0. – 9. klasse. Birkerød Privatskole er centralt beliggende i det naturskønne Birkerød tæt på offentlige transportmidler. Skolen lægger stor vægt på et skolemiljø i trygge og overskuelige rammer, hvor der er fokus på det hele menneske, og hvor der er tæt kontakt mellem SFO/klub, skole og hjem.