HJHansen Recycling Group
Odense C

Forretningsapplikationskonsulent

I H.J. Hansen koncernen skal vi i gang med en større renovering af vores systemlandskab. Til det formål ønsker vi at tilføje flere ressourcer til vores IT-team. Vi søger derfor en ekstra forretningskonsulent.

Vil du være med til at optimere og udvikle vores forretningsapplikationer?

Vi søger en engageret og analytisk stærk Forretningsapplikationskonsulent, der brænder for at skabe værdi gennem digitale løsninger. Du bliver en nøgleperson i vores IT-team og får sammen med en erfaren kollega ansvaret for at sikre, at vores applikationer understøtter forretningens behov optimalt.

H.J. Hansen er en koncern med to vidt forskellige divisioner – H.J. Hansen Vin A/S og Theis Vine ApS, der handler med vin og spiritus, samt HJHansen Recycling A/S, der arbejder med genvinding af jern- og metalskrot, der efterfølgende sælges world wide. IT-teamet indgår i
H.J. Hansen koncernens Shared Service Center og supporterer alle selskaber i koncernen.

Dine primære opgaver:

  • Analyse og forståelse af forretningsprocesser og behov
  • Implementering og videreudvikling af forretningsapplikationer
  • Support og rådgivning til brugere på tværs af organisationen
  • Koordinering med eksterne leverandører og interne stakeholders
  • Dokumentation og kvalitetssikring af løsninger

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med ERP-, CRM- eller andre forretningssystemer, men med fokus på AX2012 og Business Central
  • Har en god forretningsforståelse og kan omsætte behov til tekniske løsninger
  • Er struktureret, løsningsorienteret og god til at kommunikere
  • Uddannelsesmæssig baggrund er mindre vigtig. Din personlighed og erfaring er lagt vigtigere.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en organisation med ambitioner for digitalisering og fornyelse.
  • Et fagligt miljø med mulighed for sparring og udvikling
  • Fleksible arbejdsforhold og en uformel kultur
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Det primære arbejdssted vil være Vestergade 97-101 i Odense, men vil lejlighedsvis også være Havnegade 110 i Odense.

Da det er en nyoprettet stilling, vil ansættelse ske når den rette kandidat er fundet.

Lyder det spændende, så søg jobbet på Jobindex.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.