
Sygeplejerske med gynækologiske kompetencer eller jordemoder søges til almen praksis i Solrød Strand
Vægter du høj faglighed, er du selvstændig og trives med alsidige opgaver i en travl hverdag? Så læs videre!
Lægerne Solrød Center 9 er en dynamisk kompagniskabspraksis med ca. 8.500 patienter. Vores team består af 5 faste læger, 2 uddannelseslæger, 3 sygeplejersker, 3 sekretærer samt medicinstuderende, der varetager laboratoriearbejdet. Vi har fokus på høj faglighed, godt samarbejde og et arbejdsmiljø præget af humor og trivsel.
Vi er en arbejdsplads i udvikling og fremadrettet kommer vi til at være 4 faste læger, hvorfor vi søger efter personale der kan arbejde selvstændigt i en travl hverdag
Dine opgaver:
- Kliniske konsultationer
- Gynækologi: Smear, spiraloplægning, simple gynækologiske problemstillinger, præventionskontroller svangreundersøgelser evt børneundersøgelser
- Almene sygeplejerske opgaver: infektioner, vurdering af sår, vægttab, årskontroller mv
Vi forestiller os, at du:
- Har klinisk erfaring – som sygeplejerske med gynækologiske kompetencer eller jordemoder. Praksiserfaring foretrækkes, men det vigtigste for os er den rette person
- Er selvstændig, struktureret, omstillingsparat og trives med mange bolde i luften
- Har en positiv tilgang, gode samarbejdsevner og et smil på læben
Vi tilbyder:
- Et ambitiøst og tværfagligt team og en arbejdsplads i udvikling
- God introduktion, oplæring og supervision til arbejdsopgaver
- Indflydelse på egne opgaver og mulighed for faglig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med fælles pauser og sociale aktiviteter
- Beliggenhed midt i Solrød Center – tæt på S-tog og med gode parkeringsmuligheder
Arbejdstid:
25–37 timer pr. uge
Mulighed for en ugentlig fridag.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via linket "Ansøg".
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale – så tøv ikke med at søge!
Læs mere om os på www.laegernesolroedcenter.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.