Fonden Drive - School Of Motivation

Dygtig lærer/pædagog med stort drive ønskes til vores behandlings- og specialundervisningstilbud i Billund!

Kan du sætte kryds i boksene?

  • Jeg er motiveret af at gøre en forskel på det specialiserede område (og psst, jeg har en masse gode idéer til, hvordan man kan gøre tingene bedre!).
  • Jeg er god til at støtte eleverne i undervisningen og jeg sætter en ære i at gøre undervisningen interessant og inspirerende for eleverne.
  • Jeg har grinet (oprigtigt) i de sidste 10 dage.
  • Når folk leder efter fejl hos børn, leder jeg efter motivation. Hvorfor er den væk – og hvordan kan vi bringe den tilbage?
  • Jeg er en sand holdspiller... spørg alle dem, jeg kender!
  • Jeg får ting til at ske, og jeg er ikke bange for at smøge ærmerne op.
  • Mine venner beskriver mig og min tilgang til livet som legende.
  • Det siger sig selv, at mit næste professionelle eventyr skal være i Billund, hvor jeg allerede nu glæder mig til at være med fra start, når Drive flytter ind i nybyggede rammer.
  • Uanset om et barn har brug for støtte til at opbygge selværd, etablere venskaber eller håndtere psykiske udfordringer, er jeg klar (og kompetent) til at hjælpe!

Hvis ja... så læs videre!

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?

Drive School of Motivation er en voksende dagbehandlingsskole, som tilbyder specialundervisning og behandling. Vores elever har typisk én eller flere diagnoser, som fx ASF, ADHD, ADD og den komorbiditet, der ofte følger med som fx angst, OCD, skolevægring. Rigtig mange af vores elever har mistet motivationen for både skole og deltagelse i fællesskabet, når de kommer til os. Det arbejder vi fokuseret på at hjælpe med at genfinde og styrke! Et af skolens vigtigste mål er at se eleverne trygge, glade og i personlig og faglig trivsel og udvikling.

På Drive bliver du en del af en skole og et team i vækst, hvor seriøsitet og faglighed går hånd i hånd med humor og leg. Derudover får du:

  • Mulighed for nytænkning i forhold til indsatser og læring for børn og unge
  • Dygtige og engagerede kolleger, der trives i et stærkt fællesskab
  • En bred tværfaglighed med lærere, pædagoger, psykolog og familiebehandlere
  • Feedback, supervision og tæt sparring på dit arbejde
  • En moderne arbejdsplads – i en helt nybygget skolebygning, der er bygget til børn med behov for rammer, hvor behandling og specialundervisning er tænkt ind fra starten

Tjek www.fondendrive.dk ud for at lære mere om vores skole og vores organisation. Hvis du stadig er motiveret, skal du ’Press Play’ og sende os din ansøgning – for måske du er den vi leder efter til vores dagbehandlingsskole i Billund!

Ansøgningsfrist 10.8.2025. Ansættelse ønskes ske med opstart senest 1.10.2025.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.